Alt for mange sager i den offentlige sektor har afsæt i dårlig ledelse og manglende ansvar. To aktuelle sager udstiller problemerne, men i stedet for at søge svarene på de helt åbenlyse spørgsmål retter for mange blikket på system og processer, og så længe det sker, vil de konstruktive forandringer udeblive.
Tag sagen fra Odense, hvor socialrådgivere siger klart og tydeligt fra over for en ledelse, der direkte modarbejder politiske beslutninger og tilmed bryder loven. I december sidste år lød det fra kommunens politikere i Børn og Unge udvalget, at forebyggelse skulle have topprioritet. På kommunalt kommunikationssprog lød det således:
“I dag bliver 30 % af ressourcerne brugt på forebyggende indsatser. I 2017 skal det være minimum 40 %. Målet er, at der i 2020 bruges flere ressourcer på forebyggende indsatser end på at anbringe børn og unge.” Få måneder senere får kommunens socialrådgivere ifølge DR så en mail med følgende budskab fra ledelsen. “Opgaven er at finde ca. 20% (ca. 5 sager på hver sagsstamme) af de sager på det forebyggende område, hvor der er en foranstaltning iværksat, der enten løses af ekstern eller intern leverandør og som kan lukkes….” (ud fra nogle bestemte kriterier). Politikerne lader sig fange i spindelvævet Sådan en opførsel burde få enhver ansvarlig politiker til at blive rasende. Hvorfor forvalter ledelsen i direkte modstrid med en politisk beslutning? Hvorfor opfører ledelsen sig dikterende frem for ledende? Hvordan kan ledelsen tro, at den tilgang fører til en bedre økonomi på forvaltningens område? Ordren til medarbejderne er åbenlyst stik mod den beslutning, politikerne allerede har truffet, og tilgangen lugter meget af en skjult dagsorden fra ledelsen. Erfarne politikere kender alle til ledere, der “beklageligvis” kommer til at lave noget, der giver støj i offentligheden så politikerne bliver tvunget til at handle. Sådanne forløb resulterer nemlig alt for ofte med, at politikerne sender “flere penge” - og sådan ser historien fra Odense også ud. Forvaltningen har sneget formuleringer ind i sagsfremstillinger til politikerne, hvor man rent faktisk orienterer om, at man bl.a. risikerer at bryde loven. Det fremgår godt nok af et bilag, men effekten udebliver ikke. DR afslører, at politikerne har sovet i timen, og for at vise handlekraft sætter de prop i sagsbehandlingen.Dermed bliver politikerne nu direkte medansvarlige for overforbrug, og tvinges senere til at tilføre området flere penge. Alle taber.
Det her er et alvorligt sygdomstegn ved styringen af kommunerne. På udvalgsmøde efter udvalgsmøde præsenteres landets politikere for omfattende sagsfremstillinger. Igen og igen læser de samme bilag og tekster, fordi den politiske proces simpelthen kræver gentagne fremlæggelser i form af orienteringer, beslutninger, opfølgninger og nye beslutninger baseret på de politiske input. Læg hertil forvaltningernes evne til at udvikle utroligt fantasifulde udtryk. Eksempelvis på udvalgsmøde i Odense Kommunes Børn og Unge udvalg i juni, hvor man i et af punkterne finder poetiske udtryk som “effektiviseringsblomsten” der forklarer forvaltningens indsats for at overholde budgetterne. Politikerne bliver misbrugt, når forvaltningen lister tilpasninger af politisk vedtagne retninger igennem med kreative formuleringer og omfattende sagsfremstilling med vigtige detaljer i bilagene. Politikerne er naturligvis ikke uden ansvar. De sidder med beslutningskraften, og bør sætte sig igennem inden det går så galt, som i Odense-eksemplet. En - meget alvorlig - ting er, at det her rammer både borgere og medarbejdere. Noget andet er, at hele ideen med forebyggelse handler om at skabe helhed på socialområdet og få styr på omkostningerne. Det vil åbenlyst ikke ske, når forebyggelse annulleres selvom evidensen på socialområdet viser, at det næsten er en garanti for større regninger senere. Når det her kan ske skal svaret findes i udviklingen siden kommunalreformen. Offentlige ledere og politikere har stille accepteret en udvikling, hvor forvaltningen i stigende grad har initiativretten, mens politikerne klapper den “strategiske retning eller oplæg” af. Rå styring - hvor blev ledelse af I sagen om Skat, der har anmeldt mulig svindel for over seks milliarder kroner, afslørede Finans.dk at Skat blev advaret allerede i 2010, ja tilsyneladende har udbyttesvindel været kendt i femten år uden nogen rigtig har gjort noget ved det. I samme periode er danskerne iøvrigt dynget til med kontrol og overvågning. Ret skal være ret. Der kan have siddet ansvarlige ansatte i Skat de femten år og forsøgt at finde ud af, hvad man skulle gøre ved det. Men er det ansvarlig myndighedsopførsel, at man åbenbart lader stå til i årevis før man for alvor gør noget? Nej vel. Er det ansvarligt lederskab, når Skats direktør, Jesper Rønnøw Simonsen forsvarer sagen på denne måde.“…. i det arbejde, jeg har sat i gang med at få moderniseret Skat og få styr på processerne, jamen, så falder sådan en sag langt forbi den dagsorden, og det er jeg selvfølgelig meget ærgerlig over."
Man fristes til at tro manden er citeret forkert, for modernisering handler vel netop om, at Skat udfører sit arbejde og passer sine opgaver bedre, smartere og mere effektivt. Herunder afslører internationale svindlere. Både sagen fra Odense og skandalen i Skat er blot to ud af flere sager de senere år, hvor man sidder tilbage med undren. Over at ledere har glemt at lede. At medarbejdere har glemt at arbejde. At oprydningen efter sagerne fokuserer på det forkerte. Det virker absurd, at skrive, men det er absurd, at topledere med fed løn og stort ansvar i en misforstået opfattelse af deres lederrolle alene styrer mens lederskabet overdrages til menige medarbejdere. Læs eksempelvis måden ledelsen i Odense kommunikerer til sine medarbejdere. “I bedes mandag og tirsdag i denne uge prioritere tid til, at finde de sager som opfylder kriterierne, og orientere jeres nærmeste leder om, hvilke sager det drejer sig om. Tilbagemeldingen til lederne skal ske tirsdag senest kl. 12.00.” Eller svaret fra Skats direktør, da offentligheden får indsigt i, at Skat blev advaret for flere år siden. Direktøren siger ifølge Ritzau og Finans.dk, at han har bedt Intern Revision om at følge op på 2013-rapporten for at finde ud af, i hvilket omfang Skat har rettet op på de punkter, som revisionen påpegede. “Jeg synes, det er for tidligt at sige, om vi ville have opdaget de falske dokumenter, hvis vi havde fulgt anbefalingerne (fra Intern Revision) til punkt og prikke,” siger han til finans.dk. Det er så langt fra ledelse, som noget kan være. Det er ren og skær styring. Derfor er det prisværdigt, at en faggruppe som socialrådgiverne nu siger klart fra. Dygtige politikere ville lytte og dygtige ledere ville påtage sig et lederskab, der forener politikernes ønsker og medarbejdernes faglighed. Begge dele kræver langt større ansvar for at levere løsninger, der virker, frem for løsninger der slukker ildebrænde.
