Reformer har fjernet unge ledige i tusindtal fra statistikkerne efter nye krav og satser. Således kunne en historie fra KL’s nyhedsbrev Momentum forleden fortælle, at Danmark har en af Europas laveste ledighedsprocenter for ungdomsarbejdsløsheden.
Uddannelsespålægget, der trådte i kraft i januar sidste år, er en af de helt store fornyelser, men nye tal fra Ankestyrelsen afslører, at mange unge må se langt efter den lovkrævede offentlige indsats. I eksempelvis hele 40 ud af 48 sager har kommunerne undladt at tilbyde unge en såkaldt koordinerende sagsbehandler - altså en indsats, der ud fra et helhedssyn iværksætter en plan for det unge menneske, der er aktivitetsparat.
"Det er rystende, at kommunerne ikke sikrer, at de mest udsatte unge får den koordinerende sagsbehandler, de har krav på. For mange af dem er det uoverskueligt at navigere i de mange offentlige systemer. Vi taler typisk om unge, der ikke har et stærkt netværk hjemmefra, og som netop derfor har brug for særlig støtte for at finde en vej frem i livet. Det er så den hjælp og sociale infrastruktur, de ikke får, samtidig med at de bliver beskåret i ydelser," siger Lisbeth Zornig Andersen.
Ny social modstandsbevægelse
Velfærdsmodellen er under forandring. Staten bliver styrket og samfundet klemt. Det har fået flere og flere til at samle sig i protest. Vi kalder det den sociale modstandsbevægelse, som mobiliserer mennesker i protest mod konkurrencestatsreformer og i kamp for at bevare og styrke samfundet. De drømmer om velfærdssamfundet.
Ankestyrelsen præsenterer resultaterne i sin nye undersøgelse som en succes for kommunerne. Under overskriften i nyhedsbrev og pressemeddelelse fremgår det, at “kommunerne generelt har styr på hjælp til unge efter reform af kontanthjælp.”
“Unge under 30 uden uddannelse får ofte den rigtige hjælp af kommunen, når de søger om hjælp til forsørgelse. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis,” skriver Ankestyrelsen.
Men dykker man ned i rapporten (find hele rapporten herunder, red.), afslører tallene, at kommunerne svigter landets ledige unge i omkring halvdelen af eksemplerne på en række forskellige parametre.
“Normalt er det jo sådan, at man i dansk forvaltningspraksis følger den gældende lovgivning og de herskende regelsæt temmelig præcist. Det er dybest set forudsætningen for, at vi som borgere oplever, at vi lever i en retsstat,” siger formand for Frivilligt Forum, Johannes Bertelsen. Han er noget forundret over Ankestyrelsens kommunikation.
“Derfor forekommer det temmeligt foruroligende når en styrelse som Ankestyrelsen melder ud som den gør, at kommunerne generelt har styr på hjælp til unge. Man spørger sig selv, hvilke interesser varetager Ankestyrelsen med en sådan overskrift, kommunernes eller de unge kontanthjælpsmodtageres,” siger Johannes Bertelsen.
Bettina Post, der er tidligere formand for Socialrådgiverforeningen og i dag chefkonsulent på professionshøjskolen Metropol, mener det er helt i orden, at kommunerne er bagefter og Ankestyrelsen lader dem gå fri.
“Taget i betragtning hvor mange ændringer der konstant sker på beskæftigelsesområdet, som altid skal træde i kraft med fuldstændig latterligt korte varsler hen over en ferie, og hvor vejledningerne fra STAR har det med at halte gevaldigt bagefter, er det ret godt gået af kommunerne, at sagsbehandlingen er acceptabel i 83 pct. af sagerne,” siger Bettina Post.
Reform af ydelser og pligt til hjælp
Formålet med reformen var at aktivere unge på passive ydelser enten gennem job eller uddannelse. Derfor blev kontanthjælpen erstattet af en ny, væsentligt lavere ydelse til unge under 30. Men ifølge undersøgelsen fra Ankestyrelsen står det skidt til med kommunernes evne til at opfylde alle de kriterier, den nye lavere ydelse blev pakket ind i.
Eksempelvis skal kommunerne sikre en solid viden om et ungt menneskes boglige evner, hvis der aldrig er gennemført en ungdomsuddannelse.
“(Der er) 98 sager (ud af 101 sager), hvor den unge burde være testet. Den unge er ikke testet i 69 sager. Det vil sige, at kommunerne ikke har foretaget en sådan test i 70 procent af de sager, hvor de burde,” skriver Ankestyrelsen.
Ifølge Bettina Post kan det kommunale svigt forklares delvist med manglende IT-redskaber til kommunerne og den korte tid Folketinget og ministerierne giver kommunerne til at implementere ny lovning.
“Jobcentrene blev lovet et digitalt visitationsværktøj, som skulle hjælpe med at vurdere de unges uddannelsesparathed. Men det var for det første ikke færdigt, da de nye regler trådte i kraft, og endte for det andet med at være en slags interviewguide, som såmænd er udmærket, men ikke på nogen måde kan betegnes som moderne. Til gengæld er den tidskrævende og matcher dårligt den travlhed, som jobcentrenes hverdag byder på,” siger Bettina Post.
Formålet med reformen og indførelse af uddannelsesydelsen handler om, at unge skal have den rette hjælp hurtigt. Alligevel afslører Ankestyrelsens undersøgelse, at kommunerne har svært ved at opfylde reglerne om hjælp til de unge. I over halvdelen af de sager, der er undersøgt, har kommunerne ikke overholdt reglerne.
“Kommunerne har således afholdt de pligtige individuelle samtaler inden for tidsfristerne i 50 af de 102 sager, hvilket svarer til 49 procent af sagerne,” fremgår det af undersøgelsen.
Netop Ankestyrelsen er sat i verden for at udføre myndighedskontrol og dermed sikre, at borgerne får den behandling, som er ønsket og lovfæstet. Derfor overrasker det Johannes Bertelsen, at Ankestyrelsen signalerer større hensyn til kommunerne end de unge mennesker, der er blevet klemt i en reform, hvor implementeringen af ydelser langt fra har fulgt systemets implementering af sagsbehandlingen.
“Ankestyrelsens håndtering af den faktuelle viden om kommunernes varetagelse af unges retssikkerhed ligger desværre i klar forlængelse af denne tendens og rejser det ubehagelige spørgsmål, som ikke burde rejses om en ankestyrelse: Er det borgernes eller systemets interesser, der varetages her,” spørger formanden for Frivilligt Forum, Johannes Bertelsen.
Manglende informationer skaber fejl
Formålet med samtalerne er afgørende for de unge menneskers videre forløb i systemet. Kommunerne bruger nemlig samtalerne til indplacere de unge borgere i en kategori, der definerer den videre hjælp.
“Undersøgelsen viser, at kommunerne har indplaceret den unge korrekt i de fleste tilfælde. I 83 procent af sagerne, svarende til 85 ud af 102 sager, er den unge således korrekt indplaceret som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat,” fremgår det.
Således mener Ankestyrelsen, at det generelt er ok, når der i 17 ud af 100 tilfælde træffes en forkert kommunal beslutning, der påvirker et ungt menneskes fremtid.
Undersøgelsen supplerer med oplysning om, at 10 af de 17 sager mangler væsentlige oplysninger for at kunne indplacere den unge korrekt.
“I de øvrige 7 sager mangler ingen eller kun få mindre væsentlige oplysninger. I disse er oplysningsgrundlaget således tilstrækkeligt til at foretage den endelige visitation, men indplaceringen af den unge er samlet set ikke korrekt,” oplyser undersøgelsen.
Ankestyrelsens undersøgelse peger med andre ord på en stor kløft mellem implementering af nye ydelser og krav til borgerne, og myndighedernes implementering af egen indsats. Det erkender Bettina Post da også.
“Resultatet af Ankestyrelsens undersøgelse skal ses i lyset af de vilkår jobcentrene har haft for at implementere de nye ungeregler. Der er plads til forbedringer, men de skal nok komme,” siger den tidligere formand for Socialrådgiverforeningen.
