Redaktør: Bo Smith udvalget glemmer embedsværkets omverden

Ledelse

30/09/2015 13:02

Nick Allentoft

Det ville være befriende med wikipedia-tænkning i Centraladministrationen, for embedsværket er en del af samfundet. Men det har Bo Smith Udvalget tilsyneladende helt overset i sit arbejde om embedsmanden i det moderne folkestyre, mener DenOffentlige's redaktør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Der er væsentlige og meget relevante forslag i Bo Smith Udvalgets rapport. Ingen tvivl om det. Forslag om mere åbenhed og lanceringen af betegnelsen “den lille politik” rammer spot on på nutidens store udfordringer,” skriver Nick Allentoft i en analyse af Bo Smith Udvalgets rapport.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

“Men leder man efter et forsøg på at sætte embedsværket og det politiske system ind i en større kontekst, bliver man slemt skuffet. Essensen af rapporten er mere bureaukrati og mere styring, og det kommer i en tid, hvor vi lever i et netværks- og videnssamfund,” påpeger Allentoft.

Bo Smith Udvalget foreslår godt nok mere åbenhed, men fokus er rettet på medietræning af embedsmænd og oprettelse af flere funktioner til at koordinere kommunikationen.

“Forslaget om mere åbenhed må også hyldes. Det er tvingende nødvendigt, men det står i skærende kontrast til den offentlighedslov, som blev vedtaget sidste år, og som udvalget helt bevidst undlader at forholde sig til, ja, snarere anerkender,” påpeger Nick Allentoft.

Læs også: Ny spin-enhed i Statsministeriet koster millioner

Redaktøren savner banebrydende forslag, der kunne vække borgernes engagement i samfundsudviklingen.

“Det ville være befriende for tilliden til systemet og troen på embedsværkets fremtid, hvis Bo Smith Udvalget havde foreslået at inddrage og aktivere det omgivende samfund, når nye bekendtgørelser og cirkulærer skal beskrive, hvordan myndighederne skal praktisere ny lovning,” siger Allentoft.

Han foreslår, at Centraladministrationen og Folketinget lader sig inspirere af Wikipedia.

“Vor tid er som skabt til demokratisk udvikling, så hvorfor foreslår man ikke en Wikipedia-høringsmodel, hvor ny lovgivning, nye cirkulærer og bekendtgørelser forfattes i åbent samarbejde med borgerne,” spørger han.

“Tillidsreformen og de banale syv pligter ville få helt ny betydning, hvis udvalget havde foreslået en ny høringsmodel, der direkte lagde op til at inddrage borgere, handicaporganisationer naturfrednings- eller miljøorganisationer, erhvervsliv og fagforeninger langt mere åbent og anerkendende i både skabelsen og udmøntningen af samfundsreformer,” mener DenOffentlige.dk’s redaktør.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.