Sådan overlever Vesten 200 imperiers forbandelse

(dette interview er genudgivet i anledning af, at Lars Tvede netop har fået sin bog Det Kreative Samfund udgivet på engelsk. Det blev udgivet første gang i juni 2014, red.)

Trods et image som ærkeliberal og en international tilværelse som erhvervsmand og investor er Lars Tvede ikke bleg for at fremhæve socialdemokraten Mattias Tesfaye for hans bog “Kloge Hænder”. Roserne til Tesfaye faldt tilmed i liberalisternes højborg Cepos tidligere på året, og Tvede overlevede.

“Jeg har læst Mattias Tesfayes bog, og han har nogle gode pointer, som jeg er enig i, selvom vi nok ligger et stykke fra hinanden politisk,” siger Lars Tvede i eksklusivt interview med DenOffentlige.

Hans ønske er, at trække debatten i en ny retning, og Tesfayes mission passer godt med den ambition, men det vender vi tilbage til.

Tvedes budskab om en ny vej for Danmark og Vesten er beskrevet i en bog, der udkom i 2014, og ligesom mange af hans tidligere bøger nu er på vej ud på det internationale marked. Der er efterspørgsel efter den danske erhvervsmand, som har slået sig op som tænker med bogen Det Kreative Samfund. En sag på 500 sider - det skulle have været 800 sider, hvis ikke forlaget havde tøjlet Tvedes fortællelyst.

“Jeg har gennemgået 200 imperiers skabelse og forfald, og kommer frem til nogle konklusioner, som er utroligt vigtige for debatten om Danmark og Europas fremtid,” siger Tvede.

Hans hovedpointe er, at den vestlige verden er blevet rig i kraft af kreativitet. Men de senere årtiers udvikling peger på, at Vesten er ved at sande til i bureaukratier, selvtilstrækkelighed og frygt for fremtiden.

Innovationen kommer fra Vesten

Han er 57, har boet de sidste tyve i Schweiz og rejser verden tynd som iværksætter, foredragsholder, og livsnyder. Det sidste halvandet år har han dedikeret til sin bog, som bringer nye vinkler til debatten om globalisering, velfærdssamfundet, offentlig sektor, social harmoni, erhvervsuddannelser og international konkurrence.

Eksempelvis konstaterer Lars Tvede, at 95 procent af den innovation, der er sket i verden nogensinde er kommet fra vestlige lande. I sin bog fremlægger han en nøje gennemgang af tidligere og nuværende forskning og analyse, der underbygger tallet. Potentialet er således enormt, men i disse år er presset ifølge forfatteren større end potentialet. Vesten er ifølge Tvede ved at drukne i en blanding af egen succes og frygt. Der er brug for fundamentale forandringer. Danskerne har baggrunden til at omstille sig til nye og mere effektive tider, mener Lars Tvede.

“Udfordringen er stor. Europa er inde i en ond cirkel, for økonomien bliver dårligere og dårligere jo større velfærdsstaterne bliver. Derfor vil nogle lande falde fra i de kommende årtiers udvikling, for man kan ikke klare sig ved - som Frankrig - at have offentlige underskud hvert eneste år i 40 år.”

DenOffentlige møder forfatteren under en kort visit i Danmark i maj måned med afsæt i hans nye bog, men også i forlængelse af en nylig debat, hvor samfundsmodellerne i Schweiz og Danmark bliver sammenlignet, og Schweiz slår markant bedre ud på stort set alle sociale, økonomiske og miljømæssige væsentlige parametre trods en offentlig sektor, der kun er godt halvt så stor og et skattetryk under det halve. Lars Tvede er ikke i tvivl. Schweiz er værd at skele til eller måske ligefrem lade sig alvorligt inspirere af.

Elektrikeren skifter pæren

“I Schweiz er skatten lav. Du betaler helt ned til 2.6 procent skat, hvis du er lavtlønnet og tjener op til 600.000 om året. Så kommer der 8 procent moms oveni, hvis du fakturerer noget arbejde. Så der kommer altså kun 10 procent oveni, hvis du udfører et stykke arbejde, som du fakturerer,” fortæller Tvede.

Denne enorme forskel fra Danmark påvirker samfundet helt ud i den praktiske hverdag.

“Hvis jeg skal have udført håndværkerarbejde i Schweiz, ringer jeg bare efter en håndværker, for det er hurtigere og reelt også billigere end hvis jeg skal lave det selv. Hvis jeg mener, at en maler eksempelvis kan gøre et stykke arbejde bare 10 procent mere effektivt end mig, så kan det jo bedre betale sig at ringe efter en maler,” fortæller Tvede.

Men økonomien er ifølge erhvervsmanden blot en enkelt ting. Effekten af sådan en samfundsindretning påvirker den sociale infrastruktur og harmoni i samfundet.

“Barrieren for samarbejde mellem mennesker er væk i et samfund som det schweiziske. Selv hvis du inviterer nogen til middag er det en fuldstændig rationel beslutning at hyre et cateringfirma til at stå for maden. Det myldrer derfor med gartnere, cateringfirmaer og håndværkere. Folk ringer sågar til elektrikeren for at få udskiftet pærer. Det er nemmere end at gå ned at lede efter den bedste og billigste. Alle bruger alle til at få udført arbejde,” forklarer han.

Effekten udebliver ikke. Schweiz udkonkurrerer Danmark på en lang række væsentlige parametre for social infrastruktur og harmoni. Meget lavere kriminalitet, mindre sort arbejde, højere andel unge, der tager en erhvervsuddannelse, den halve ledighed, veldrevet sundhedsvæsen, længere levetid, bedre skoler og universiteter, og så videre. For Lars Tvede er der ingen tvivl om gevinsterne også set med sociale øjne.

Lav skat giver social harmoni

“Det er en kolossal gevinst for harmonien i samfundet, hvor der er en stor interaktion mellem alle mennesker, uanset hvad man laver. Det giver en enorm respekt mellem mennesker. På den måde opnår man en slags socialt klister gennem det gensidige behov for hinanden, uanset evner og social status.”

Det er her Mattias Tesfayes pointer trækkes frem, for Lars Tvede bor i et land, hvor man har satset ligeværdigt på erhvervsuddannelser og akademiske grader.

“To ud af tre unge tager en erhvervsuddannelse, mens det i Danmark er en ud af fem. Så Schweiz uddanner sine borgere til den sociale harmoni,” fortæller Tvede.

Den sociale effekt er en vigtig dynamik i samfundet, mener han.

“Jeg tror man glemmer den effekt i hele debatten. Altså den sociale gevinst, der følger med. Jeg tror ikke engang Schweiz selv så, hvor smart det var, da de fastholdt det decentrale. Det sociale bliver meget betydningsfuldt. Man ser hinanden og bruger hinanden hele tiden. Det er naturligt, at der kommer nogen i dit hus og hjælper professionelt med nogle ting. Man har en sympatisk samtale med hinanden. Det virker, og det er det, man ødelægger, når velfærdsstaten hele tiden pustes større og man skruer skatterne op for at finansiere den,” påpeger Tvede.

Derfor handler debatten for erhvervsmanden om, at Danmark og danskerne må tage et opgør med den statsliggørelse og passivisering, der omfavner danskerne gennem velfærdsstaten.

Er du centralist eller decentralist?

For Lars Tvede er den politiske opdeling i højre og venstre side både forfejlet og forhistorisk. I stedet bør man skelne mellem om man tror på centralisering eller decentralisering.

“En vigtig dimension i politik er; hvor meget tror du på central styring og hvor meget tror du på decentral styring. Tanken om socialismen udspringer af af Thomas Moores bog Utopia fra 1600-tallet, men det var Karl Marx, der solgte varen nogle hundrede år senere,” som Tvede formulerer det.

“Den model kræver topstyring og bliver let til en slag fascisme. Tilsvarende var mange af verdens værste fascister faktisk tidligere selverklærede socialister. Umiddelbart kan du altså sætte fascister og kommunister på den centralistiske tænkning, og du kan desværre også sætte dem, man kalder øko-fascister der. Så har du på den anden side Schweiz med en meget lille regering og stor decentral styring. Jeg mener også vi kan placere Danmark som et decentralt land i hvert fald indtil 1960, hvor vi havde en lille regering, et skattetryk præcis som det schweiziske er i dag og sogne, der sikrede lokalsamfundets harmoni. Men siden er Danmark rykket fra at være meget decentralt til at blive et meget centralistisk samfund,” mener Tvede.

Det er her Tvede mener, Danmark har fejlet, når han tager de sidste flere tusinde års udvikling og trækker tråde til fremtiden og ikke mindst den aktuelle debat om fremtidens danske samfunds- og velfærdsmodel.

“Det virker med decentrale samfund. Det er min konstatering, og det passer historisk til den danske arv og kultur. Den romerske historiker Tacitus konstaterede for næsten 2.000 år siden at germanerne var anderledes end andre, fordi de styrede sig selv i små samfund, og det samme gjorde skandinaverne. Det skal vi tilbage til,” siger Tvede. 

Centralisering fører til forfald, mens decentral udvikling stimulerer kreativitet og løsninger, viser hans omfattende dyk ned i historien.

“Det der sker er, at hvis du giver mennesker ansvar, så bliver de ansvarlige. Der sker et kulturskift. Hvis du tager ansvaret fra dem, og flytter beslutningerne længere og længere væk fra individet, så sker der et enormt skred. Det sker godt nok langsomt og kommer snigende over generationer, hvor villighed til at løfte egne problemer falder, og kreativitet reduceres,” siger Tvede.  

Frivillige vind-vind transaktioner

For Tvede handler det i høj grad om transaktioner, om ideer og om at lægge frygten for fremtiden på hylden. Udviklingen kommer af sig selv, hvis folk er ansvarlige, og mennesket har en indbygget evne til at rette op på egne fejl. Men det forudsætter friheden til at skabe ideer, rammerne for innovation og viljen til at acceptere fremtiden, mener han.

“Et kreativt system består af mange små enheder, som har let adgang til at samarbejde, men også er underlagt konkurrence. Det handler om frivillige vind-vind transaktioner, hvor to parter udveksler noget til egen og den andens tilfredshed. I dag har vi for mange vind-tab transaktioner. Påduttede transaktioner. Vi skal gøre noget, nogle andre der ikke forstår vor hverdag, forlanger,” siger Tvede.

Lige så snart andre forhold overtager, og mennesker overlader udvikling og ansvar til andre, går et samfund i stå. Det samme sker når samfund lukker sig om sig selv. Kina var i 1500-tallet en af verdens mest moderne civilisationer, men smed det væk gennem lukkethed. I sin bog konstaterer Tvede tørt og advarende, at samtlige historiens 200 imperier er faldet. Typisk ikke i kraft af krige eller udfordringer udefra, men i kraft af egen nedgravning. Samme tendens som Vesten i dag udviser, underbygger Tvede med grundige analyser.

I bogen illustrerer han betydningen af kreativitet og udvikling med et satellitbillede af natten i Nord- og Sydkorea. Det land, der for få årtier siden var ét, er blevet to verdener - et forarmet fattigt Nordkorea, hvor lukkethed har stoppet enhver udvikling, og et åbent Sydkorea, der blomstrer. Det er med andre ord stort set sort mørke over Nordkorea om natten, mens man tydeligt ser oplyste byer i Sydkorea.

“Det er et meget konkret eksempel på, at man går i stå rent udviklingsmæssigt, når et land lukker sig om sig selv,” påpeger Tvede. På blot to-tre generationer er sydkoreanerne blevet ca. 20 gange rigere end nordkoreanerne.

Frygten for fremtiden mener han er skabt af dommedagsprofeter, der med sjusket argumentation tegner skræmmebilleder af udviklingen og dermed stimulerer menneskets helt naturlige frygt for det ukendte. I sin bog kommer han med flere eksempler, der skal påvise, at civilisation og udvikling er den bedste forsikring mod miljøkatastrofer, ressourceknaphed etc..

“Nøglen til vores fremtidige miljøløsninger ligger derfor ikke i at bremse vores teknologiske udvikling og vores økonomiske vækst, som mange foreslår. Tværtimod ligger den i øget teknologisk innovation, som skaber de løsninger vi skal bruge,” siger Tvede.

Derfor siger han også igen og igen, at konkurrence er vejen frem, for det skaber innovation og er dermed også svaret på den krise, som Vesten står i.

Lav innovationskonkurrencer

“Den krisedebat, som Vesten har nu, vil man blive ved med at have de kommende år, fordi der ikke rigtig er noget vækstpotentiale i Europa. Den offentlige sektor står i høj grad i vejen for ny vækst og udvikling. Det kan forklares med Baumols omkostningssyge,” mener Tvede.

Baumol var en amerikansk økonom, der viste en ubalance mellem produktivitetsudviklingen i forskellige sektorer.

“Han undersøgte også den offentlige sektor og konstaterede, at produktiviteten i de offentlige sektorer som helhed ikke stiger i verden. Gennemsnitligt er det offentlige helt statisk. Selvom den leverer samme ydelser vil omkostningerne stige og antage en større og større andel af borgernes økonomi. Det er et problem alle steder, at den offentlige sektors produktivitet ikke stiger som helhed, og det bliver politikerne nødt til at forholde sig alvorligt til,” mener Tvede. Og grunden til at den ikke stiger er at man staten ikke retter monopoltilsynet imod sig selv.

Alle andre steder i samfundet sker en konstant og løbende produktivitetsforbedring, så Tvede ser en klar vej frem, som handler om at sætte den offentlige sektor og dens ydelser helt fri. Folkeskolen er et eksempel.

“Hvis du forlanger to procent produktivitetsstigning på en skole hvert år vil svaret normalt være at reducere kvaliteten, hvis der er monopol. Men hvis der er mange uafhængige enheder, der konkurrerer, så vil der før eller siden være en af de her enheder, der laver innovation,” siger Tvede, der derfor også taler varmt for offentlige innovationskonkurrencer.  

“Vi kan ikke blive ved med at have en offentlig sektor, som ikke har nogen stigning i produktiviteten. Derfor skal vi have det jeg kalder en app-store stat. Her har du en ramme, som garanterer borgerne en række services. Men leveringen sker i konkurrence. På den måde bliver den offentlige sektors økonomi også kapital, der kan skabe en masse nye virksomheder,” foreslår Tvede.

Med sin bog har Lars Tvede demonstreret og analyseret, hvorfor Vesten på få hundrede år blev verdens førende civilisation. Men han viser også, at Vestens - og dermed Danmarks - globale førerposition er truet. Ikke af Asien eller andre nye økonomier, men af sig selv. Vesten er ved at grave sig ned i bureaukrati, passivitet og dermed manglende ilt til kreativitet.

“Det er en udvikling, som også ses i virksomheder og organisationer, og som enten koster dem livet eller tvinger dem til radikale forandringer. Vesten må i gang med at rette op på denne tilsanding, for det kan lade sig gøre, hvis vi vil,” siger Tvede.