Gennem mere end tre årtier har skiftende regeringer forsøgt at modernisere - læs effektivisere - den offentlige sektor med moderniseringsprogrammer i forskellige forklædninger. I samme periode er de samme ord gået igen og igen, som vi før har dokumenteret her på DenOffentlige.
Tema om offentlig modernisering
Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.
Med den nuværende regerings - og helt særligt indenrigsministerens vedholdende arbejde for at fastholde - forsøg på modernisering under overskriften tillidsreform, er store indsatser sat igang for regelforenkling, øget tillid til medarbejderne, mindre styring og bedre ledelse.
Nu smutter den minister og partileder, der har stået forrest i dette forsøg, til Bruxelles, og man må spørge, hvem der kan overtage hendes kamp.
Vestager er en af regeringens mest eksponerede ministre. En anden er finansministeren, som med sin konkurrencestat udstråler alt andet end vilje til at lytte eller have tillid på anden vis en gennem kontrol og styring.
Beskæftigelsesministeriet er det resortområde, der er mest udskældt for regler og bureaukrati. Det var derfor også et oplagt sted at begynde med modernisering, og ministeriets område er således også af regering og Slotsholmens chefer selv udpeget som lakmustest på evnen til at modernisere og regelforenkle.
I beskæftigelsesministeriet sidder Mette Frederiksen, som kun spagt har talt om tillidsreform og modernisering men til gengæld talt stærkt for en faglig reformering af sit område. Vestagers mission kunne blive Frederiksens, men i politik vinder man på alle andre parametre end tillid og ønsket om at lave mindre, som jo reelt er essensen af tillidsreformen. Frederiksen er i centrum i den magtkamp om fremtiden, som allerede udspilles i det socialdemokratiske bagland, og det er i det lys svært at se Mette Frederiksen bliver fortaler for at bruge skovlen på gamle regler og fragmentationsvesten til alle de nye.
Vestagers farvel bliver dermed et vingeskud til den stort anlagte kampagne for at modernisere den offentlige sektor. En vision, som formidles gennem syv principper i et edsvorent samarbejde mellem organisationer som FTF, Akademikerne, OAO, KL og Danske Regioner samt regeringen.
Det helt store spørgsmål i den kommende tid bliver derfor, om de organisationer, der har lagt prestige og troværdighed i Vestagers projekt, lader arbejdet med de syv principper visne og blæse væk med efterårets stigende fokus på det kommende valg.
Eller om råbet efter netop tillid, mindre styring og bedre ledelse med Vestagers farvel får stærkere kraft nedefra, fordi der nu skal råbes højere for at blive hørt.
