Verden udvikler sig i rekordtempo, men de politiske systemer agerer stort set som de altid har gjort. Mens nye virksomheder bliver globale på få år, ny teknologi ændrer vores hverdag og nyheder, tendenser og holdninger fører mennesker sammen globalt opfører de politiske systemer sig som om tiden står stille.
Mere af Nick Allentoft
Det er nok en af tidens allerstørste udfordringer. En mindre Verden kræver stærkere beslutningskraft men det politiske system arbejder i det lys langsommere end nogensinde.
Vi har set det gennem flygtningekrisen de seneste år. Politikerne taler, forhandler og lover bod og bedring, men situationen bliver konstant værre. En mediestorm øger nu og da trykket og folket taler med en stemme. Politikerne taler, forhandler og lover igen bod og bedring, men mister efterhånden åbenlyst selv troen på egne evner.
Det politiske lederskab opløser sig selv og vender blikket indad og nedad. Der peges fingre af alt andet end brugbare løsninger.
EU-ledernes fallit
I august sidste år meddelte Europas ledere eksempelvis, at de efter månedlange forhandlinger var kommet til enighed om en fordelingsnøgle, så 160.000 flygtninge kunne fordeles blandt EU’s medlemmer. Problemet var blot, at mens de politiske ledere havde forhandlet, var flere hundrede tusinde flygtninge kommet til Europa. Seks måneder senere havde EU-landene’s bureaukratier iøvrigt kun formået at behandle under 700 asylsager i regi af aftalen om 160.000.
Et effektivt politisk lederskab havde naturligvis vedtaget en brøkbaseret fordelingsnøgle mellem medlemslandene, og etableret en fælleseuropæisk enhed for behandlingen af asylsager for at skabe handling og effektivitet. Det havde givet politikerne ro til at rette fokus på årsagerne til flygtningekrisen snarere end al den opmærksomhed på følgerne.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Demokratisk dødsspiral
Vi har også set det med Facebook, Uber, Amazon, skatteregler, forurening og flysselskabernes ansættelse af medarbejdere. Politikerne konfronteres med konsekvenserne af en stadig mere global udvikling, men når aldrig at finde brugbare løsninger, før udviklingen har overhalet deres forsøg indenom.
Vi er med andre ord havnet i en demokratisk dødsspiral, hvor politikerne halser forpustede efter løsninger på følgerne af alverdens problemer i stedet for at fokusere på at gøre noget ved årsagerne - og gør det i administrativt mere og mere lukkede rum og processer mens resten af Verden bliver mere og mere åben og inddragende.
Derfor oplever vi at civilsamfund og erhvervsliv i stigende grad kommer i konflikt med det etablerede system - såvel politikere som lovapparat.
Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm blev med dommen for menneskesmugling eksponenter for civilsamfundets opførsel i afmagt over det politiske systems manglende holdbare løsninger.
Ryanair er med virksomhedens enorme succes og samtidige åbenlyse udnyttelse af et globalt arbejdsmarked, blevet eksponent for netop det globale arbejdsmarked.
Apple er med sin kamp mod myndighedernes overvågning blevet eksponent for de udflydende grænser mellem totalitært styre og personlig frihed.
Sidst men ikke mindst er Uber blevet eksponent for hvor hurtigt nye smarte forretningsmodeller vender op og ned på industrier hurtigere end politiske partier kan nå at fremlægge nye forslag i Folketingssalen.
Stort behov for politisk lederskab
Det er forfærdeligt at sige, men konsekvensen af den aktuelle udvikling er, at vi helt mister tilliden til og troen på demokratiets institutioner. At alt det vi har brugt de seneste to hundrede år på at bygge op, langsomt eroderer. De eneste vindere i den udvikling er terrorister, fundamentalister, antidemokrater og vel også de sorteste af kapitalisterne, som vi nu ser med afsløringen af Panama-papers.
En løsning er, at politikerne finder modet til netop at være politikere. At træffe beslutninger, der effektivt organiserer og administrerer følgerne af en global udvikling og derefter begynder at tale om løsninger - iøvrigt i et nyt tæt partnerskab med befolkning og erhvervsliv.
Det nytter helt åbenlyst ikke, at centraladministrationen lukker sig mere om sig selv, mens resten af samfundet til stadighed bliver mere åbent.
Problemet er, at nogen må gå foran.
PS:
Har du behov for at finde et lys i den forbindelse, så kan det være en hjælp at kigge på FNs 17 Verdensmål. De blev vedtaget i efteråret sidste år, har opbakning fra FN’s 193 medlemslande, indrammer Verdens mest centrale udfordringer og sætter nogle ambitiøse mål for fremtiden, som vi alle bør kunne samle os om.
Verdensmålene viser, at Verden kan forene sig om fælles mål. Tænk hvad Danmark som et af Verdens stærkeste lande kan bruge det til, hvis vi tør.
