Gennem tre dages involverende aktiviteter i Samskabelsesarenaen på Folkemødet 2018 producerede ti organisationer på tværs af offentlig-, privat- og frivilligsektor et opråb til politisk niveau. Et opråb om danskernes sundhed og anbefalinger til at se og gå nye veje i sundhedsarbejdet. Opråbet blev præsenteret for politikere og beslutningstagere i kommuner, foreninger og regioner på Folkemødets sidste dag. Få de 12 vigtigste anbefalinger herunder.
Dystre udsigter for sundheden i Danmark
Teltet er fyldt. Ressourcestærke, socialt udsatte, unge rollemodeller, diabetespatienter, fagprofessionelle, forskere og politikere har alle enten været forbi tidligere eller sidder netop nu klar til sundhedsfinalen i Danchells Anlæg. Alle repræsenterer de hver deres perspektiver og erfaringer fra og med sundhedssektoren. Gennem forventningens summen høres lyden af unge og ældre, der tester formen og styrken i Samskabelsesarenaens bevægelsesområde – og i panelet under teltdugen står regionsrådsformænd, borgmestre og formænd fra nationale sundhedsorganisationer klar til at modtage 12 konkrete anbefalinger fra de ti medarrangører af årets Samskabelsesarena.
Anbefalinger, der er skabt i samspil med en bred vifte af inviterede sundhedsaktører og de mange engagerede borgere på Folkemødet 2018. Anbefalinger, som skal bidrage til at øge sundheden i Danmark, og som opfordrer til nytænkning, nye sundhedsaktører, partnerskaber og ikke mindst handling.
Og handling er der brug for, læser man Sundhedsstyrelsens seneste Nationale Sundhedsprofil. Sundhedskurven er nedadgående og tallene er alarmerende. Er man i tvivl om det, behøver man bare at rette blikket mod baggrundstæppet for dagens politiske opråb, der har samlet de mest opsigtsvækkende fakta om danskernes aktuelle fysiske og mentale helbred:
- 51% af danskerne vejer for meget. Heraf er 17% svært overvægtige
- 71% bevæger sig mindre, end WHO anbefaler
- 25% og stigende har højt stressniveau – 40% af kvinder i alderen 16-24 år
Konkrete anbefalinger til at knække sundhedskurven
Resultaterne og tendenserne i den seneste Sundhedsprofil kalder på nye løsninger og nye samspil i sundhedsarbejdet. Men hvordan knækker vi sundhedskurven og mindsker den sociale ulighed i sundhed? Med dette som det helt centrale spørgsmål og tema i den afsluttende sundhedsfinale gør medarrangørerne klar til at levere deres fælles opråb. Et opråb med 12 udvalgte anbefalinger til politikere og beslutningstagere, der alle har en afgørende rolle i at skabe rammerne for, at vi kan skabe et sundere samfund for fremtiden. Vi har samlet anbefalingerne herunder i temaerne:
- Social ulighed i sundhed (1-4)
- Livsstil og bevægelse (5-7)
- Nye aktører i sundhedsarbejdet (8-10)
- Unge som en del af løsningen (11-12)
#1 Skab et rummeligt arbejdsmarked
Arbejde er ikke kun et spørgsmål om fuldtid eller deltid, og et skal i højere grad være muligt, at man som sårbar og/eller syg borger kan arbejde på nedsat tid. Vi skal som samfund og arbejdsgivere give plads til, at den enkelte borger kan leve med og håndtere sin sygdom uden at falde ud af arbejdsmarkedet. Lad os gøre det muligt og samfundsmæssigt accepteret, at arbejde ikke kun indebærer deltid eller fuldtidsarbejde. Ved at give borgere med kortere såvel som kroniske sygdomme mere ro, tid og støtte til at lære om og håndtere sin sygdom, uden de risikerer at falde udenfor arbejdsmarkedet, har vi mulighed for at tage et afgørende forebyggende skridt i bekæmpelsen mod ulighed i sundhed.
#2 Social ansvarlighed som konkurrenceparameter
Social ansvarlighed skal tænkes ind som et reelt konkurrenceparameter for virksomheder og offentlige organisationer, frem for blot at være noget man har mulighed for at udvise som et led i en brandingstrategi. Ved at sikre større ansvarlighed i fx offentlige indkøb af forskellige ydelser, kan vi skabe tydeligere rammer for partnerskaber om et mere rummeligt arbejdsmarked, som i sidste ende vil føre til en større lighed i den mentale og fysiske sundhed hos borgerne.
#3 Frivillighed på pensumlisten
Frivilligt arbejde med socialt udsatte bør være en del af pensum på professionsuddannelserne og tilskrives ECTS-point på linje med andre faglige aktiviteter. Vi skal skabe bedre rammer for frivilligt arbejde gennem uddannelsessystemet.
#4 Ny faglighed i øjenhøjde
Sundhedsprofessionelle skal i højere grad møde borgeren i øjenhøjde. Det kræver en opkvalificering af hhv. relationelle kompetencer, kommunikative kompetencer og interkulturelle kompetencer. Derudover bør de lægefaglige kompetencer opkvalificeres i forhold til borgere med multisygdomme. Vi skal møde sårbare og udsatte borgere på deres præmisser og i langt højere grad skræddersy relevante løsninger sammen med borgeren.
#5 Bevægelse og frivillighed
Vi skal i højere grad bruge Folkeskolen som arena for sundere livsstil og mere bevægelse. Folkeskolen kan være et sted, hvor frivilligheden i sundhedsarbejde tager sin begyndelse for eleverne, og samtidig kan hverdagen i skolen indeholde langt mere bevægelse, hvis fællesskaber og samvær bliver indgangen frem for pisk.
#6 Fællesskab som mindset for bevægelse
Sund livsstil og fællesskaber går hånd i hånd, og vi skal i langt større udstrækning være bevidste om og udnytte, at det ofte er fællesskaber mellem mennesker, der er indgangen til en sundere og mere aktiv livsstil. Vi skal ikke blindt bruge penge på bevægelsesanlæg, som ikke har tænkt muligheder for fællesskaber ind som kriterie. Derimod bør vi i langt højere grad inddrage målgrupper i udforskningen af, hvad det vil sige at være aktiv og ikke stirre os blinde på, at aktivitet kun handler om fysisk aktivitet. Det handler om meget mere.
#7 Bring børnenes stemmer i spil
Alt for mange legepladser og bevægelsesanlæg inviterer ikke til leg, spænding og fysisk aktivitet og bliver derfor ikke brugt. Spørger man børnene, er budskabet klart: Stop med at pakke os ind i vat – de voksne bygger legepladser, som er alt for overbeskyttende! Inddrag børn mere og tidligere i udviklingen af bevægelsesrum og aktive fællesskaber. Den sunde livsstil og forebyggende indsats starter ved børnene – lyt til dem, og gør dem til medskabere af de aktiviterer, de selv skal bruge. Ellers bliver de bare væk.
#8 Afgiv magt på den forebyggende indsats
Sundhed er alt for alvorligt til, at vi kan overlade det til sundhedsvæsnet alene. Vi har brug for nye arenaer, hvor der er fokus på at koble sundhedsaktører på tværs af det offentlige, private og civilsamfundet i nye samarbejder om sundhedsopgaverne. Det kræver, at sektorerne kigger på sig selv og begynder at handle anderledes. Det kræver også, at regionerne er klar til at afgive mere magt på den forebyggende indsats.
#9 Mere grænsekrydsende ledelse
Hvis vi skal lykkes med udfordringerne på sundhedsområdet, så skal vi sikre, at de offentlige ledere bedriver grænsekrydsende ledelse. Der er brug for, at ledere får mere ”license to disturb” på fx fagområder, der ikke er deres eget.
#10 Del data på tværs
Det er afgørende vigtigt, at vi finder en løsning på, hvordan vi deler data og viden på tværs af sektorer. Det er ikke nok kun at tænke i teknologi. Der skal også tænkes i nye arbejdsgange og samspilsrum på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Deling af sundhedsdata rummer et enormt potentiale for at skabe et mere sammenhængende sundhedssystem til gavn for både borgere og samfundsøkonomi.
#11 De unge er de nye sundhedsdrivere
Tænk de unge langt mere ind i sundhedsarbejdet som målgruppe, idémagere og drivere af nye sundhedsløsninger. Der er brug for nye, ambitiøse målsætninger om et mere systematisk samarbejde med ungdomsgrupper og -organisationer i udvikling og afprøvning af nye sundhedsløsninger. Unge vil hellere hjælpes af andre unge, end af ”ham eller hende fra kommunen”, og det er der al mulig grund til at tage højde for og drage nytte af.
#12 Flere peer-to-peer-løsninger
Skab bedre rammer for, at metoden borger-til-borger kan integreres endnu mere som en systematisk del af det forebyggende og behandlende sundhedsarbejde. Rollemodeller, ung-til-ung, mentorordninger og faste kontaktpersoner viser sig igen og igen at være vejen frem, hvis vi vil have flere socialt udsatte og unge inkluderet i sunde og aktive fællesskaber.
Tid til at bære anbefalingerne videre
Ovenstående anbefalinger er blot et udpluk af de mange idéer, opfordringer og løsningsforslag fra årets aktiviteter i Samskabelsesarenaen. Med anbefalingerne sluppet fri er spørgsmålet nu, hvem, der bærer sundhedsstafetten videre. I det politiske system, i sundhedsorganisationerne, i kommunerne, regionerne, uddannelsesinstitutionerne osv. Det spørgsmål lader vi stå åbent, men konklusionen er klar: Der er brug for at involvere civilsamfundet mere, styrke samspillet mellem borgere, politikere og fagprofessionelle, og skabe arenaer, hvor nye aktører og partnerskaber kan blive en del af løsningen.
Én af dem, der tager imod anbefalingerne og bifalder processen bag, er Formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau. Som en del af panelet oplevede han resultatet af at samle frivillige, civilsamfund og andre aktører om at løse fælles udfordringer: ”Det er et rigtig godt eksempel på, at man gør det, som man efterspørger, nemlig at frivillige kan blive inddraget mere. At civilsamfundet kan blive inddraget mere. Og lige præcis det samspil med os som politikere og fagprofessionelle – at vi møder hinanden, drøfter udfordringerne og finder løsninger i fællesskab – det er rigtig spændende”. Som samfund har vi dog et stykke vej at gå endnu, hvis vi skal løfte udfordringen med social ulighed i sundhed, understreger han, og her er det afgørende, at vi udnytter hinandens ressourcer bedre: ”Det er rigtig vigtigt, at vi bruger frivillige og de forskellige kræfter, der er i civilsamfundet, bedre i samarbejde med det offentlige for at løse de udfordringer".
Og der er faktisk rigtig mange mennesker, der gerne vil involveres og bidrage, istemmer Grete Christensen, Formand i DSR. Grete Christensen var som Anders Kühnau en del af det panel, der tog imod opråbet, og for hende var det opløftende at opleve den energi, der ligger i de konkrete idéer til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes. Derudover står særligt én ting helt tydeligt. Vi mangler en national handleplan for forebyggelse: ”Der er kommet rigtig mange gode idéer frem, men hvis det her skal lykkes, så har vi brug for en overordnet handleplan, som kan foregå både i det primære og sekundære. Vi er nødt til at arbejde mere systematisk med forebyggelse, og vi har så meget viden, vi kan bruge”, fastslår DSR-formanden.
Energien og engagementet i teltet var også til at mærke for Sophie Hæstorp, Formand i Region Hovedstaden og med i panelet af politikere og beslutningstagere under opråbet: ”Man kan mærke, at folk har arbejdet med det her og mange mennesker har givet deres besyv med. Der er så god en energi omkring det her, og jeg har bare lyst til at gøre mere af det, når vi kommer hjem igen”. Når det sker, så er der ifølge Sophie Hæstorp brug for, at regionerne finder det lidt bredere og mere langsigtede perspektiv frem: ”Vi som regioner skal kigge længere ud. Frem for at vente på, at patienterne kommer ind, så skal vi blive bedre til at finde ud af, hvordan vi investerer i sundhed.” Og for at finde ud af det, er det nødvendigt, ”at regionerne sammen med kommunerne, virksomhederne, de unge m.fl. tager debatten om, hvordan vi kan fremme sundhed frem for bare at bekæmpe sygdom”, slutter regionsrådsformanden. Den opfordring er hermed givet videre.
Organisationerne bag opråbet
I panelet til at modtage opråbet var også Jacob Bjerregaard, Borgmester i Fredericia Kommune, Niels Ulrich Holm, Næstformand i PLO samt Helen Bernt Andersen, Formand i Kræftens Bekæmpelse. Anbefalingerne i det politiske opråb er blevet til i samspil mellem en lang række dedikerede civile aktører i Samskabelsesarenaens dialog- og workshopaktiviteter samt følgende deltagere og medarrangører:
Deltagere i sundhedsevents:
Rådet for Socialt Udsatte
Incita
LOA
Aarhus Kommune
DGI
SUMH
Region Midtjylland
Region Sjælland
Danske Patienter
BL
Coop Danmark / Amba
University College Lillebælt
Byrumklang
INSP!
Medarrangører:
Steno Diabetes Center Copenhagen
KOMPAN
Fredericia Kommune
GAME
VIA Sundhed / VIA University College
Diabetesforeningen
IMCC
DFD
RUC, Roskilde Universitet
Resonans
