Tag faget tilbage

Der var en gang, hvor faglighed var bestemmende for sundhedsvæsenets udvikling. Nye opdagelser og videnskabelige resultater gav nye muligheder for bedre behandling af patienterne og førte til en gradvis udbygning af de eksisterende sundhedstilbud. Men i de seneste årtier har politikere og administratorer gradvist overtaget styringen og blander sig mere og mere detaljeret i forhold vedrørende såvel drift som den specifikke behandling af konkrete patientgrupper. Fokus er ændret i jagten på produktivitet, effektivitet og ensartethed, og det store mantra er data og kontrol.  

Djøfificeringsbølgen ramte først sygehusene, hvor læger og sygeplejersker i en årrække har været underlagt en tiltagende bureaukratisk byrde med stigende krav om nytteløs registrering. Og der er blevet brugt ufattelige mængder af tid på formålsløse papirøvelser, der har haft til hensigt at beskrive, systematisere og standardisere produktionen. Troen på, at kvalitet automatisk vokser ud af bunkerne af ringbind med velbeskrevne standardforløb og minutiøse dataregistreringer til diverse indberetningssystemer, halter imidlertid på afgørende punkter. For den øgede bureaukratisering fjerner tid fra det kliniske arbejde, således at den direkte patienttid for en læge eller sygeplejerske nu kun udgør 25%. Og samtidig er der ingen garanti for, at den viden, som opsamles, trænger ud i organisationen og fører til forbedringer i forholdet mellem den enkelte patient og behandler. Vægtningen mellem det, der foregår ved skrivebordet og selve det kliniske arbejde, er blevet helt skæv og har i realiteten ført til mindre effektivitet og dårligere klinisk kvalitet og ikke mindst en elendig udnyttelse af de faglige ressourcer.

I foråret var det de praktiserende lægers tur. Et nøje planlagt forløb med forhåndsaftaler mellem regionerne og regeringen førte til en opsigelse af overenskomsten med PLO og et efterfølgende lovindgreb. Herved fik de praktiserende læger beskåret væsentlige elementer i deres vilkår som selvstændigt erhvervsdrivende og blev underlagt de samme bureaukratiske krav om registrering og kontrol som kollegerne i sekundærsektoren. Igen var det myndighedernes ønske om at overtage styringen - ønsket om magt og kontrol - der var den bærende drivkraft.

Den 19. november er der regionsrådsvalg. Det handler om sundhedsvæsenets fremtid, og valgets udfald vil have afgørende betydning for, hvad vej udviklingen vil gå, og hvilket sundhedsvæsen vi i fremtiden vil få. Det er klart, at udviklingen af sundhedsvæsenet skal ske i en samlet forståelse af såvel de faglige som de økonomiske muligheder. Det er politikernes ret og pligt at foretage de overordnede prioriteringer. Men balancen mellem den politiske og administrative styring på den ene side og den sundhedsfaglige ekspertise på den anden er afgørende forrykket til ugunst for alle parter. Sundhedsvæsenet lider på denne måde under en alvorlig misforståelse båret af ideologien bag new public management om styring og kontrol. Mistillid gennemsyrer hele ledelseskulturen og bremser det sundhedsfaglige personales selvstændighed og kreativitet. Herved mister samfundet et stort potentiale.

Tiden er derfor kommet til, at vi som læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige grupper må sætte os op mod dette urimelige og urigtige bureaukrati. Vi skal tage faget tilbage. Kæmpe for et anderledes og bedre sundhedsvæsen, hvor fagligheden igen kommer i fokus, og hvor ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt til gavn for den direkte patientbehandling og for samfundets sundhedstilstand som helhed.   Det er nu, vi skal handle. Vi må få politikerne, både de, som stiller op til regionsrådsvalgene, og politikerne i folketinget og regeringen, til at forstå, at den nuværende kurs må lægges om. Fordi den er forkert. Vi skylder også at informere befolkningen om, hvordan sundhedsvæsenet er kommet på afveje. Og at borgerne kan være med til at ændre på dette, når de skal stemme til valget om en måned.   Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og de andre organisationer må på banen. Det er på tide, at de lytter til den udbredte utilfredshed og bruger deres indflydelse til at tale medlemmernes og samfundets sag.   Men først og fremmest må alle vi sundhedsprofessionelle selv tage stilling og kræve fagligheden tilbage i hovedrollen i sundhedsvæsenet. Et første skridt er at få samlet de mange fortællinger om uhensigtsmæssighederne og få skabt en dialog om, hvad der skal gøres, for at vi kan tage faget tilbage. Der er derfor oprettet en facebook-gruppe med navnet "Tag faget tilbage", hvor alle opfordres til at gå ind og give deres mening til kende og deltage i debatten.   Lad os komme i gang. Lad os tage faget tilbage!   http://facebook.com/tagfagettilbage