Af Annette Ernst Lauridsen, direktør, AARHUS TECH
Folkeskole-stafetten kom til AARHUS TECH med spørgsmålet: ”Hvad kan og skal folkeskolen gøre, for at få erhvervsuddannelsernes uddannelsestilbud gjort attraktive for eleverne og hvad skal I gøre for at blive et attraktivt tilbud også for folkeskolens bedste hoveder og hænder? ” fra Centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ole Juhl.
Mit svar er kort – nedbryd fordomme! Det lyder ganske enkelt og ligetil, men i praksis er det en vanskelig opgave. De unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse, vælger ofte på trods. På trods af vejledere, forældre og kammerater, for hvem de skal argumentere for deres uddannelsesønske: Hvorfor vil du på en erhvervsuddannelse, når du kan komme på STX? De stærke elever, der vælger STX, udfordres derimod ikke på valget, og der stilles ikke alternativer op. En gymnasial ungdomsuddannelse har kun værdi, hvis man vælger at læse videre, og mange ender med at spilde tre år.
Hvordan skaber vi et ligeværdigt syn på ungdomsuddannelserne? Et syn der respekterer forskelligheden og åbner øjnene for, at alle ungdomsuddannelser kan føre til drømmejobbet? Hvordan nedbryder vi mange års uddannelseshierarki? Det kan lyde som klynkeri, men vi klynker ikke. Vi er stolte af vores uddannelser og det faglige niveau, der kendetegner vores erhvervsuddannelser.
Det kan vi imidlertid sige og skrive nok så mange gange. Det ændrer ikke den generelle opfattelse af, at de unge vælger og bør vælge STX, hvis de har muligheden for det – påvirket af forældre, kammerater og ofte også det formelle vejledersystem.
Vi skal gøre noget andet end det vi plejer – ellers får vi de resultater vi plejer. Her har folkeskolen en betydningsfuld rolle at spille og en fælles opgave at løse med os. Vi har i Aarhus søsat et nyt samarbejde med folkeskolen, hvor vi laver opgaver, projekter, undervisning, oplæg og virksomhedsbesøg sammen. Ikke som vejledning, men som en integreret del af undervisningen, hvor aktiviteterne lader eleverne opleve andre uddannelsesmuligheder og fremtidsperspektiver, uden at det er ”Hvad skal du være, når du bliver stor? -agtigt”.
Vi vil vise hvad erhvervsuddannelserne står for! – Den store bredde, alsidigheden, den personlige rejse fra talent og interesse til erhvervskompetencer, tilfredsstillelsen ved at skabe, succesen i at mestre et fag, det vekslende og levende uddannelsesmiljø samt det spændende job og karriereforløb en erhvervsuddannelse fører til.
Folkeskolen skal åbne dørene for et andet og nyt samarbejde, hvor der tages afsæt i valg af ungdomsuddannelse, men i elevernes egne interesser og talenter, drømme om job og fremtidsmuligheder, livsperspektiver og rollemodeller. Den praksisorienterede tilgang til læring skal sættes i spil for at vise andre måder at lære på, undervise på, motivere på.
Dræber konkurrencekulturen de unges motivation?
I JP-artiklen ”Generation Målrettet mangler motivation” (07.09.2013) slås der ned på, at manglende motivation hos de unge, præger hele det danske uddannelsessystem. Artiklen refererer til udgivelsen ”Unges motivation og læring” – et forskningsprojekt, bygget op omkring 12 ekspertinterviews. Den manglende motivation ses som et generelt fænomen på både erhvervs- og gymnasieuddannelser, og der sættes spørgsmålstegn ved, hvad vi som samfund gør galt. Vi bruger rigtig mange penge på uddannelse, men formår ikke at fastholde motivation og engagement for læring – ej heller i tilstrækkelig grad, at nå de faglige mål, som skal til, for at fortsætte i en ungdomsuddannelse.
Forskerne konkluderer, at den individuelle konkurrencekultur har indtaget vores uddannelser og dræbt den ægte motivation for læring, som kommer af nysgerrighed og en eksperimenterende tilgang.
Jeg er ikke enig, for på erhvervsskolerne har vi behov for konkurrencekulturen! Vi har behov for at holde fagligheden højt, vi har behov for at hylde talent og den bedste præstation, vi har behov for at omverdenen lytter til de historier, der ikke handler om problemer og frafald. Hvis ikke vi får etableret vores egen fortælling – som modbillede til mediernes fokus på det negative – så får vi aldrig nedbrudt fordomme.
Det er kontroversielt i vores verden, at alle ikke er ens eller lige gode, eller lige dygtige. Men sådan er virkeligheden. Det er at stikke de unge blår i øjnene, hvis vi siger, at alle kan gennemføre en erhvervsuddannelse – uden skelen til, hvilke kompetencer et fag fordrer eller uden skelen til, om den unge har chancer for at gennemføre. Derfor er jeg også for adgangsbegrænsning, hvis den kobles med visitationssamtaler.
Ord gør ikke en forskel – det gør handling. Og her kommer vores nye samarbejde med folkeskolen i spil. Vi viser i ord og handling en anden historie om erhvervsskolerne. Og vi bliver taget godt imod i folkeskolen og i Magistraten for Børn og unge. Alle kan se, at der er sket en skævvridning af ungdomsuddannelserne og de unges valg af ungdomsuddannelse – men ingen kan løfte opgaven alene. Det kræver samarbejde, åbenhed og vilje.
Mattias Tesfaye skriver i sin nye bog ”Kloge hænder” om glæden og stoltheden ved det gode håndværk. Det er denne stolthed, vi vil vise via rollemodeller og via virksomhedsbesøg, gæstelærere og projekter ude på folkeskolen. Han fortæller levende om den praksisbaserede kompetence – det, at man kan udrette og mestre et håndværksfag – som er forskelligt fra den akademiske tilgang til læring. Han problematiserer, at især det praktisk /musiske kompetenceområde er blevet nedprioriteret i folkeskolen.
Folkeskolereformen med det rigtige fokus kan og skal bringe de praktiske kompetencer tilbage i klasserummet. Men for at sætte fart på, har vi her og nu en fælles opgave, som folkeskolen og erhvervsskolerne skal løse i fællesskab.
Folkeskolen skal åbne døren og sindet for et anderledes samarbejde med erhvervsskolerne. Ikke som vejledningsarrangementer, men som en integreret del af undervisningen – fx i faget UEA[1]. Erhvervsskolerne skal aktivt og offensivt banke på og invitere os selv ind, og vi skal være villige til at bruge ressourcer på at få reetableret tillid og respekt om de danske håndværksfag.
Jeg vil give stafetten videre til Anne Froberg, leder af UU i Aalborg:
Hvordan ser du uddannelses- og erhvervsvejledning i fremtiden, og hvordan mener du, at vi som samfund kan modgå en skævvridning af uddannelsesbilledet og af uddannelsesvalget hos de unge?
”Generation Målrettet mangler motivation”, artikel i JP, 07.09.13
”Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed”: Mattias Tesfaye; Gyldendal 2013
[1] Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
