Eftervederlag, ministerpensioner og politikerlønninger er emner, der optager mange danskere, og som kan skabe ophedet debat og trække store overskrifter i medierne. De sociale medier gløder, når for eksempel en minister går af efter kort tid på posten og er berettiget til et syvcifret eftervederlag, ligesom politikernes pensionsforhold er genstand for tilbagevendende diskussioner.
Men hvad er egentlig en rimelig aflønning til en politiker, hvis man spørger befolkningen? Hvordan foretrækker politikerne selv at blive aflønnet? Hvilke belønninger får de reelt i dag? Og hvad er de negative konsekvenser af politikerjobbet?
Det er blandt andet disse spørgsmål, som et forskerhold skal finde svar på i et nyt, stort forskningsprojekt ’Rewards at the top’. Det Frie Forskningsråd har bevilget knap 6,2 millioner kroner til projektet, som er et samarbejde mellem CBS og KORA.
Belønning påvirker tilliden
Projektet består af to hovedspor. Det første omhandler befolkningens og politikernes holdning til aflønningerne – ikke mindst niveauet og sammensætningen af dem – og undersøger, hvordan folks tillid til politikerne har indflydelse på holdningen til, hvordan de skal aflønnes.
Aflønningen er en vigtig brik i relationen – eller ligefrem kontrakten – mellem befolkningen og politikerne. Den har ikke bare betydning for tilliden til politikerne, men i sidste ende også til demokratiet, mener professor på CBS og forskningsleder i KORA Lene Holm Pedersen, der står i spidsen for projektet.
– Debatten om politikerlønninger, politikerlede og faldende tillid blusser jævnligt op, og den debat håber vi, at vores forskningsprojekt kan bidrage til at nuancere. Målet er ikke at sætte kroner og øre på, hvad en politiker er værd, men at belyse fordele og ulemper ved politikerjobbet, synlige og mindre synlige belønninger, og hvilke former for aflønninger såvel befolkningen som politikerne foretrækker, siger Lene Holm Pedersen.
Bagsiden af medaljen
Det andet hovedspor i forskningsprojektet omhandler den faktiske aflønning. Her undersøger forskerne både positive belønninger som løn og prestige, men også de negative omkostninger i form af eksempelvis sygdom og skilsmisse. Undersøgelsen omfatter både tiden før, politikerne bliver valgt, mens de sidder, og efter de er gået af.
– At kende både de positive og de negative konsekvenser kan give os en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at være politiker. Og det er en relevant viden at have i debatten om, hvor meget politikere skal have i løn, og hvordan de skal have den, siger Yosef Bhatti, seniorforsker i KORA.
’Rewards at the top’ går for alvor i gang i februar 2017 og løber frem til 2020. I løbet af de tre år forventer forskerne at udgive ti internationale artikler på baggrund af forskningen.
