Da tusindvis af danske skoleelever mødte ind efter sommerferien sidste år, var det ikke bare til et nyt skoleår, men til en helt ny dagligdag.
Som led i folkeskolereformen havde samtlige elever fra 0. til 9. klasse blandt andet fået en længere skoledag med nye undervisningsformer, nye fag, understøttende undervisning og mere bevægelse, for at nævne blot nogle af de nye tiltag.
Folkeskole-stafetten
I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere.
Den længere og mere varierede skoledag er et kerneelement i reformen for at nå det overordnede mål om dygtigere og gladere elever. Men hvordan virker den nye skoledag? Og virker den, som den skal?
Det skal nu afdækkes i en omfattende evaluering, som KORA og konsulentvirksomheden DAMVAD udfører i fællesskab.
Skal lære af de bedste
Overordnet er der to store elementer i evalueringen. Det ene element omhandler effekten af den længere skoledag på elevernes trivsel og faglige resultater. Det andet element omhandler implementeringen af skoledagen på tværs af kommuner og skoler.
Læs flere artikler om folkeskolereformen her
– Det vil sige, at vi ikke kun vurderer, om den nye skoledag øger elevernes trivsel og læring, sådan som man forventer med reformen. Vi undersøger også forskellene i skolernes og kommunernes implementering af den længere skoledag og ikke mindst, om forskellige strategier for implementering fører til forskellige effekter på eleverne, siger seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen, der er KORAs projektleder på evalueringen.
Der er stor forskel på landets skoler, når det gælder størrelse og struktur. Men også andre faktorer kan have indflydelse på, hvordan den nye skoledag bliver implementeret. For eksempel om implementeringen er topstyret, eller om der er nedsat et internt udvalg.
– Vi vil se, om der er et mønster i implementeringen, der gør sig gældende i forhold til effekterne på eleverne. Kan vi statistisk sige, om der er forskelle mellem gode og dårlige skoler? Kan vi det, bør man måske ændre strategien, så man gør ligesom de mest succesfulde skoler, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.
Formidling til praksis
Undersøgelsen gennemføres for Undervisningsministeriet og løber frem til 2020. Den skal resultere i fem årlige rapporter og to forskningsrapporter i henholdsvis 2016 og 2019.
Derudover skal evalueringen danne baggrund for to store konferencer for skoleledelser og forvaltninger. Den sidste vil finde sted i 2020. Og ikke mindst for en lang række gå hjem-møder ude på skolerne, fortæller Rasmus Højbjerg Jacobsen:
– Det er en klar ambition, at vi ikke kun skal producere rapporter til skrivebordet. Vi skal have formidlet vores resultater, så de kan bruges i praksis.
