De ansattes faglige baggrund spiller en stor rolle, når det gælder valget af metoder i arbejdet med udviklingshæmmede og psykisk syge på danske bosteder. En ny rapport fra SFI beskriver de mange forskellige faglige metoder, der bruges i botilbuddene.
Pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med udviklingshæmmede og psykiske syge i botilbud, har en tendens til at vælge forskellige faglige metoder i arbejdet – ofte de metoder, de har stiftet bekendtskab med på deres uddannelse.
Det viser en ny SFI-rapport, der kortlægger de faglige metoder, der bruges på Regions Syddanmarks bosteder. Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at forholdene i Region Syddanmark på dette område ikke adskiller sig fra de øvrige regioner. Metodemylder Og metoderne er mange, viser oversigten: 15 forskellige faglige metoder rettet mod mennesker med udviklingshæmning og 13 rettet mod psykisk syge. Blandt metoderne er fx anerkendende pædagogik, kognitive metoder og neuropædagogik. De fleste bosteder oplyser, at de fastsætter de faglige metoder internt i personalegruppen, mens andre vælger at lade personalet bruge de faglige metoder, de selv finder relevante i forhold til den enkelte beboer. Oversigten er udelukkende beskrivende og bygger på bostedernes egne oplysninger om, hvilke metoder de bruger. Kun få evalueringer Forskerne har også undersøgt omfanget af dansk og international evidens for de anvendte faglige metoders effekt. Der forligger kun evidens for få af metodernes effekt, og det er ikke de metoder, der anvendes hyppigst. Tre fjerdedele af bostederne måler dog selv virkningen af indsatsen for den enkelte borger. RESUMÉ: METODER I BOTILBUD. EN KORTLÆGNING AF BOTILBUD I REGION SYDDANMARK, AF DE METODER, SOM DE ANVENDER, OG AF POTENTIALET FOR FORNYELSE PÅ OMRÅDET Metoder i botilbud har længe været et ret ukendt land. Denne rapport beskriver botilbuddene for mennesker med udviklingshæmning og botilbuddene for mennesker med psykisk lidelse i Region Syddanmark samt de forskellige faglige metoder, botilbuddene anvender. Rapporten beskriver endvidere, hvis der er fundet international evidens for effekten af disse metoder, eller hvis der er evalueringer i Danmark af deres virkning. Endelig diskuterer rapporten fra et syddansk perspektiv mulighederne for introduktion af metoder, der løser de samme problemer med færre omkostninger. RESULTATER På baggrund af et billede af botilbuds-”landskabet” i Region Syddanmark giver rapporten et rids af de metoder, der er i brug på botilbud for henholdsvis mennesker med udviklingshæmning og for mennesker med psykisk lidelse med anvendelse af de betegnelser, Tilbudsportalen benytter. Rapporten viser, at botilbuddene benytter et stort antal forskellige metoder. De fleste af metoderne er specifikke for et af de to områder, men nogle få metoder er fælles for dem. Der er tale om metoder på meget forskellige planer: nogle betegnelser står fx for egentlige faglige metoder, andre for anvendelse af administrative redskaber. Ambitionen med undersøgelsen er at beskrive metoderne, men ikke at forsøge at skabe et teoretisk eller begrebsmæssigt overblik. På området udviklingshæmning er der kun evidens for effekten af en enkelt metode, mens der på området psykiske lidelser er opnået lidt flere resultater, og her er der også flere danske evalueringer. Der er således både brug for erfaringsopsamling og for teoretisk-begrebsmæssig udvikling på dette område. Rapporten finder, at der er mulighed for samarbejde mellem botilbud og kommunernes administrationer om en udvikling af området i retning af større grad af vidensbasering, men at der også kan være udfordringer heri. Undersøgelsen giver udtryk for, at botilbuddene benytter et stort antal forskellige metoder, som er mere eller mindre fagligt begrundede, og som henter deres baggrund i flere forskellige fagligheder. Vi finder et ”metodemylder”, som det undertiden udtrykkes. Metoderne knytter sig ikke til bestemte psykiatriske diagnoser eller bestemte problematikker, men er mere generelle. Der er dog en vis forskel på, hvilke metoder der benyttes over for mennesker med sindslidelse, og hvilke der benyttes over for mennesker med udviklingshæmning. Det er påfaldende, at de metoder, der er bedst belyst, og som der er mest evidens for effekten af, også er nogle af dem, der er mindst kendt og benyttet. Det gælder fx Active Support på området udviklingshæmning og Critical Time Intervention på området sindslidelse. Det er også påfaldende, at de anvendte metoder kun sjældent indeholder noget med, at borgeren bygger relationer op uden for botilbuddet. De faglige metoder, der anvendes i botilbud, bliver i de fleste tilfælde fastlagt internt i personalegruppen, og hvor det ikke er tilfældet, er det i reglen det pædagogiske personale, der har med den enkelte borger at gøre, som bestemmer, hvilke metoder der bliver taget i brug. Dette er bemærkelsesværdigt af flere årsager. Det betyder for det første, at de erfaringer og dokumentation, som samles op i det administrative system, kommer til at spille en meget lille rolle. Det kan for det andet betyde, at der bliver tale om flydende og i nogle tilfælde måske usystematisk brug af metoder. Metoder i botilbud – og i andre indsatser over for mennesker med sindslidelse og mennesker med udviklingshæmning – er ret ukendt land, ikke blot for mennesker i almindelighed, men også for sagsbehandlere og ledere af kommunale afdelinger og for kommunernes politikere. Undersøgelsen giver et overblik over de metoder, der anvendes mest og korte beskrivelser af, hvad de indeholder. PERSPEKTIVER Rapporten giver et udgangspunkt for at se nærmere på, hvordan kommunernes administrationer og deres botilbud kan samarbejde om en udvikling af metoderne på området, således at de opbygger mere viden og finder frem til metoder, der løser problemerne med respekt for borgernes selvbestemmelse. Botilbud er et meget omkostningstungt tilbud, og det er samtidig en af de mest indgribende foranstaltninger, vi udsætter borgere for. Vi ved meget lidt om, hvilken indsats der skal til for at hjælpe den enkelte. Der er samtidig stor forskel på, hvor meget kommuner benytter denne form for tilbud, og der er tilsvarende lille viden om, hvad det betyder for borgeren. Vi ved ikke engang, i hvilke tilfælde indsatsen er til gavn, og i hvilke tilfælde den mere er til skade. Botilbud er et af de servicetilbud, som nu bliver indberettet til Danmarks Statistik. Endvidere bliver sagsbehandlingen i forbindelse med sociale tilbud dokumenteret langt bedre med voksenudredningsmetoden, end det tidligere har været tilfælde. Mulighederne for at få mere viden om, hvad tilbuddene bidrager med, bliver derfor væsentlig større i de kommende år, end de tidligere har været. GRUNDLAG Rapporten bygger på følgende materialer: søgning på Tilbudsportalen gennemgang af international litteratur om metoder i botilbud til mennesker med udviklingshæmning og metoder i botilbud til mennesker med sindslidelse gennemgang af dansk og international litteratur omkring metodebeskrivelser og evidens for effekten af metoder i arbejdet med borgeren på botilbuddene 16 interview med ledere af botilbud i otte kommuner i Region Syddanmark otte interview med sagsbehandlere i samme otte kommuner spørgeskemaundersøgelse til ledere af botilbud i Region Syddanmark skriftlige besvarelser fra socialdirektører og medlemmer af Socialdirektørforum vedrørende metodeudvikling samt centrale afdelinger og udføreres roller i den forbindelse fire interview med udvalgte kommunale chefer og ledere på det specialiserede socialområde i Region Syddanmark.
