Et centralt argument i den ophedede debat om dagpengereformen fra 2010 har været, at en kortere dagpengeperiode ville få flere i arbejde. En ny SFI-rapport undersøger konsekvenserne af den halverede dagpengeperiode og sammenhængen mellem kortere dagpengeret og tilbøjeligheden til at komme i beskæftigelse.
Undersøgelsen viser, at forkortelsen af dagpengeperioden samlet set ikke har betydet øget beskæftigelse. Der er dog en lille effekt i slutningen af dagpengeperioden.
Positiv effekt på 1 pct. af alle dagpengeforløb
Undersøgelsen viser, at tre måneder før dagpengeperiodens udløb stiger tilbøjeligheden til at komme i beskæftigelse for dem med den kortere dagpengeperiode. Således opnår mellem 460 og 685 personer beskæftigelse tidligere, end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode. Det svarer til ca. 1 procent af de 50.600 undersøgte dagpengeforløb.
Men det er en ret lille effekt, vurderer SFI-forsker Anders Bruun Jonassen, der har skrevet rapporten:
”Man har nok overvurderet beskæftigelseseffekten forbundet med dagpengeperiodens udløb. Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse,” siger han.
Færre er kommet i beskæftigelse
Den lille positive effekt i slutningen af dagpengeperioden opvejer dog ikke, at flere i gruppen med to års dagpenge har forladt dagpengesystemet til andet end beskæftigelse, fx uddannelse eller slet ingen forsørgelse. Derfor er der samlet set ikke sket nogen beskæftigelsesmæssige forbedringer efter halveringen af dagpengeperioden.
Resultatet peger på en central problemstilling i dagpengesystemet, mener Anders Bruun Jonassen:
”I 2008 var ledigheden meget lavere, men dagpengeperioden længere end i dag. Hvis det grundlæggende problem ikke er incitamenter til beskæftigelse, men manglende efterspørgsel, er der grænser for hvad man opnår ved en kortere dagpengeperioden,” pointerer han. Undersøgelsen er iværksat på foranledning af Beskæftigelsesrådet.
