Ved indgangen af 2013 trådte en ny fleksjobordning i kraft. Formålet var bl.a., at også danskere med meget begrænset arbejdsevne fik mulighed for at komme i fleksjob.
Og det er lykkedes, viser en ny rapport fra SFI. Hvor kun 9 pct. af fleksjobbene før reformen var på under 10 timer om ugen, gælder det 38 pct. af de fleksjob, der er oprettet efter reformen.
Svage grupper er kommet på arbejdsmarkedet
De, der er kommet i fleksjob efter reformen, har – uanset timetal – mindre uddannelse end dem, der kom i fleksjob inden reformen. Blandt dem, der har fået et fleksjob på under 10 timer om ugen, ville hver fjerde hellere have haft en førtidspension, da de blev tilbudt et fleksjob. De vurderer desuden selv, at deres helbred og arbejdsevne er dårligere end hos dem, der arbejder flere timer. Det peger samlet set på, at reformen har bragt nogle af de svageste grupper ind på arbejdsmarkedet.
Reformen har også betydet, at en række små, private virksomheder har meldt sig på banen som udbydere af fleksjob. Det er særligt dem, der tilbyder fleksjob få timer om ugen.
Trivsel giver optimisme
Rapporten viser også, at de fleste fleksjobansatte trives godt i arbejdet. De fleksjobansatte, der oplever, at deres arbejdsevne passer til de fysiske krav i jobbet, at de får brugt deres kvalifikationer og at de har et godt forhold til kolleger og chefer, er også de mest optimistiske, når det gælder forventningerne til den fremtidige arbejdsevne.
Dog er det kun hver tiende af de fleksjobansatte, der forventer, at deres arbejdsevne direkte vil forbedre sig over de næste 3 år.
