Klasser med elever, der som en del af inklusionsprocessen er kommet tilbage fra specialklasser, klarer sig dårligere end klasser uden tilbageførte elever. Det gælder i de nationale test i både matematik og dansk. De modtager mere støtte i undervisningen, og de er dårligere stillet i forhold ressourcer i hjemmet. Så langt så skidt.
Og så kunne man jo fristes til at skyde skylden for dårligdommene på den kendsgerning, at klasserne skal favne elever med særlige behov. Men det er ifølge en undersøgelse fra SFI, baseret på data fra Inklusionspanelet med 9.308 elever, en sandhed med modifikationer.
Undersøgelsen viser nemlig, at der i forhold til trivsel og faglig deltagelse ikke er den store forskel på klasser med tilbageførte elever og klasser uden tilbageførte elever, og at klasserne med tilbageførte elever var udfordret, allerede inden inklusionen sendte eleverne tilbage fra specialklasserne.
Det glæder talsmanden for skolelederne, som forsøger at få inklusionsprocessen til at glide så glat som muligt.
”Vi har været bekymret for, at inklusionsdebatten står og falder med, at man ikke har lyst til at få nogle, der skaber uro eller ballade, ind i klassen, og at det blev begrundet i noget fagligt. Nu kan vi konstatere, at det formentlig ikke har en negativ effekt, at man får tilbageførte børn ind i klassen,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Placeres de tilbageførte elever rigtigt?
Elever fra specialklasser bliver altså placeret i almindelige klasser, som i forvejen er udfordret.
”Så er der jo virkelig noget at arbejde med. Det er jo ikke så godt. Det er en udfordring,” konstaterer Claus Hjortdal.
Af SFI-undersøgelsen fremgår det også, at de to forskellige klassetyper – uden og med tilbageførte elever – udvikler sig på to sideløbende spor med hensyn til trivsel og faglig deltagelse. Klasser med tilbageførte elever taber altså ikke terræn i forhold til klasser uden tilbageførte elever. Og de haler heller ikke ind. Det åbner ifølge seniorforsker ved SFI Anna Amilon op for en ny diskussion:
”Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt klasserne sammensættes på den mest hensigtsmæssige måde, hvis målet er at løfte flest elever mest muligt,” siger Anna Amilon, som har været projektleder på rapporten ’Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller’.
Håndpluk klasserne
Claus Hjortdal medgiver, at placeringen af de tilbageførte elever er essentiel for, at inklusionen skal blive en succes.
”Det er vigtigt at håndplukke klassen, så den er i stand til at understøtte den elev, der kommer tilbage. Det handler både om klassen som social enhed og lærerne og pædagogernes faglighed,” siger skolelederformanden og uddyber:
”For at få eleverne til at lære mere, så handler det om to ting. For det første skal børnene opleve, at de er en accepteret og deltagende del af et fællesskab. Det er grundlaget for overhovedet at have lyst til at lære noget. Og så handler det også om, at undervisningen er i stand til at ramme alle eleverne i klassen.”
Ikke fantastisk dygtige til de svageste elever
I forhold til den sidste del – altså evnen til at ramme alle elever i klassen – er der ifølge Claus Hjortdal plads til forbedringer. Han henviser til en nylig Cepos-rapport, som ifølge Politiken grundlæggende fortæller, at den såkaldte ’klassekammerateffekt’ ikke er der. De svage elever får ikke et fagligt løft af at gå i klasse med elever, der generelt har et højere fagligt niveau.
”Den siger dybest set, at vi i Danmark ikke er så fantastisk dygtige til de svageste elever. Det er en generel udfordring og et særligt indsatsområde i reformen,” siger skolelederformanden og vender tilbage til SFI-rapporten:
”Vi rammer midtergruppen meget godt, men vi er ikke gode til ydergrupperne, altså de rigtigt dygtige eller de rigtigt svage. Og det siger den her rapport sådan set også”.
Derfor er det vigtigt fortsat at følge udviklingen blandt de tilbageførte elever, selv om der her tre år efter, at en lovændring sparkede inklusionsprojektet i gang, snart ikke er flere elever at tilbageføre.
”Der kan denne her undersøgelse være med til at understrege, at vi skal være bedre til at understøtte de børn, der er blevet tilbageført,” siger Claus Hjortdal.
Et af hovedmålene med inklusionen er, at andelen af elever, der deltager i almindelig undervisning, skal øges fra 94,4 til 96 procent, inden 2015 er omme. Det svarer til, at 10.000 elever skal forlade specialskoler eller –klasser og inkluderes i den almene folkeskole. Cirka 30 procent af de 423 klasser i Inklusionspanelet har mindst en tilbageført elev.
