Ved årsskiftet til 2013 trådte en ny, kortere dagpengeperiode på to år i kraft. En ny SFI-rapport undersøger, hvad der er sket med de ledige, der dermed kom i risiko for at opbruge deres dagpengeret.
Rapporten bygger på spørgeskemaer til godt 2300 ledige. der var varslet til at opbruge deres dagpengeret i henholdsvis marts og juni 2013. Aktive jobsøgende Undersøgelsen viser, at fire ud af ti deltagere i undersøgelsen, der opbrugte dagpengeretten i marts, var i arbejde i juni. Af disse var knap en tredjedel i seniorjob. Godt tre ud af ti deltog i den midlertidige uddannelsesordning, mens 8 pct. var på efterløn og 7 pct. på kontanthjælp. Fire pct. oplyste, at de stod uden arbejde og ikke modtog offentlige ydelser.
Blandt dem, der fortsat var uden job – og enten på dagpenge, kontanthjælp eller uddannelsesydelse – var ni ud af ti aktivt jobsøgende. Det er en noget større andel end hos gennemsnittet af ledige, der ikke står overfor et dagpengestop. Mere og mindre hjælp Forskerne bag undersøgelsen har også spurgt til de lediges erfaringer med jobcenter og a-kasse. Her angiver ca. en femtedel, at de har fået mere hjælp end vanligt op til dagpengeudløbet – mens en anden femtedel har oplevet at få mindre hjælp. Hver fjerde ledige kan ikke huske at være blevet tilbudt en personlig samtale i forbindelse med det brev, der varslede om dagpengestoppet – og 40 pct. kan ikke huske at være blevet tilbudt en personlig jobformidler. ”Besvarelserne tyder her på, at de rådgivningstilbud, der er sat i værk, ikke har haft den tilsigtede opmærksomhed og virkning – måske bl.a. fordi man generelt modtager mange indkaldelser til møder og samtaler som ledig”, siger seniorforsker Henning Bjerregård Bach. Hent rapporten her
