Et rummeligt arbejdsmarked er en forudsætning for opfyldelsen af en række politiske målsætninger på beskæftigelsesområdet. Danske lønmodtagere er generelt positive over for virksomhedernes sociale engagement, og den seneste måling fra SFI viser, at over halvdelen af danske lønmodtagere er positive over for nye kolleger med nedsat arbejdsevne. Dog er der særlige grupper, vi helst undgår. Det er fortsat sådan, at personer med en permanent psykisk lidelse er dem, vi er mindst tolerante over for.
Manglende danskkundskaber
Der er en skeptisk holdning over for kolleger med anden etnisk baggrund end dansk og det handler om manglende danskkundskaber. En ud af fire ønsker ikke at have en kollega med anden etnisk baggrund end dansk, der taler dårlig dansk. ”Det er bemærkelsesværdigt, at skepsissen handler om det sproglige og ikke om fx religiøse symboler. Sproget er nemmere og måske mindre kompliceret at gøre noget ved,” vurderer Helle Holt. Undersøgelsen viser desuden, at jo flere konkrete erfaringer lønmodtagere har med kolleger med anden etnisk baggrund end dansk, desto mindre skeptiske er de.
De unge går imod strømmen
Generelt er de ældre mere positive end de unge i forhold til at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Dog er der en markant undtagelse, når vi ser på tolerancen over for kolleger med anden etnisk baggrund end dansk. Her er de unge markant mindre skeptiske end de ældre. ”De unge er vokset op med skolekammerater og kolleger med anden etnisk baggrund, og er måske derfor langt mindre skeptiske,” fortæller seniorforsker Helle Holt.
Kønsopdeling
For første gang har man i undersøgelsen set særskilt på dem, der er ansat på særlige vilkår som fx fleksjob eller job med løntilskud. Målingen viser her en tydelig kønsopdeling. Kvinder, der ansættes på særlige vilkår, er ældre og mere veluddannede end mændene. Mænd, ansat på særlige vilkår, er derimod yngre og har en kort eller ingen uddannelse.
Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet.
