Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Britisk medie skriver: Storbritannien hacket af Kina

Udland

07/05/2024 11:01

J. Bøgen

Kina afviser beskyldningerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det britiske medie Sky News erfarer, at det britiske forsvarsministerium har været udsat for et hackerangreb fra den kinesiske stat.

Den britiske regering vil ikke sætte navn på det land, de mener er ansvarlige for angrebet, men de bekræfter, at det har fundet sted.

Angrebet var rettet mod et lønsystem med en oversigt over eksisterende servicepersonel og et antal militærveteraner. Det er ifølge Sky News hovedsagelig navne og bankoplysninger, der har været udsat for angrebet.

Parlementsmedlemmer vil senere i dag blive orienteret om sagen, hvor den kinesiske stat, ifølge Sky News, vil blive anklaget for at stå bag to af tre forsøg på at hacke ansatte i det britiske forsvarsministerium.

Måske på jagt efter økonomisk sårbarhed

Det britiske forsvarsministerium har været på overarbejde de sidste tre døgn for at undersøge omfanget af angrebet, der blev opdaget for et par dage siden.

Indtil videre viser undersøgelsen eftersigende, at der ikke er nogen data, der er blevet stjålet.

En konservativ politiker, der også er tidligere soldat, fortæller til mediet, at angrebet sandsynligvis har været et forsøg på at finde økonomisk sårbarhed, som kan give den kinesiske stat mulighed for at bestikke/overtale britiske statsborgere med et løfte om økonomisk gevinst.

Uanset hvad må man sige, at situationen sender det allerede kolde diplomatiske forhold mellem de to lande endnu et par grader ned. Det hjælper heller ikke på det, at et lignende cyberangreb fra Kinas side fandt sted for mindre end to måneder siden, og her var Storbritannien også målet.

Det kinesiske udenrigsministerium afviser beskyldningerne og siger, at man "tager kraftig afstand fra og bekæmper alle former for cyberangreb". Ministeriet afviser ligeledes at gøre brug af den slags angreb i politisk henseende for at udstille andre lande.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.