Det lyder som starten på et luksuseventyr: en australsk CEO, Jake Bass, tager sin far med på en førsteklasses flyrejse med Emirates til Dubai. Prisen? Omkring 350.000 kroner.
Men i stedet for at høste likes og beundring for den storslåede gestus, fik Jake Bass internetstormen lige i ansigtet.
Det skriver Aviationa2z.
Hvordan rejser jeg selv smart og praktisk – uden at betale 350.000 kr?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Den selvudnævnte iværksætter delte en række billeder fra turen, hvor han og faren sad henslængt i deres private luksuskabine, med gourmetmad og eksklusive detaljer som bagtæppe.
Det hele blev pakket ind i en slags motiverende tekst – skrevet med hjælp fra ChatGPT – hvor Bass sammenlignede livets små kursændringer med en pilots justering af flyets retning.
Han rundede af med ordene: “Bare en lille ændring... og alt forandres.”
Problemet? Det var ikke inspiration, folk læste det som. Det var pral. Og det fik Jake Bass selvsagt at høre for.
Reaktionerne på sociale medier lod nemlig ikke vente på sig.
Brugere kaldte ham alt fra “blærerøv” til “tonedøv” og anklagede ham for at bruge penge som moralsk kompas.
Mange pegede på, at forskellen mellem Jake Bass og de øvrige 468 passagerer i økonomiklasse ikke handlede om livsvalg – men om økonomisk privilegium.
Mener ikke, at han gjorde noget forkert.
Senere indrømmede han, at opslaget bevidst var skrevet til at “skabe følelser og engagement.”
På trods af, at AI var inde over udformningen af hans budskab, forsvarede Bass meningen bag det og udtalte: "Jeg synes overhovedet ikke, det, jeg sagde, var forkert. Jeg delte et perspektiv - et perspektiv, der udfordrer folk til at reflektere over deres egne valg, og det gør mange mennesker utilpas."
Selv mener han, at den dyre flyvning var et resultat af "flere års hårdt arbejde."
Du kan se Jake Bass' opslag ved at klikke her.