I weekenden blev den amerikanske præsidentkandidat, Donald Trump, udsat for endnu et formodet attentatforsøg - blot to måneder efter, han blev ramt i øret af et skud under et vælgermøde.
Der er stadig mange ubekendte omkring, hvad der faktisk skete i weekenden, men sikkert er det, at den politiske vold og truslerne om samme fylder mere og mere i nutidens USA - og det er noget, der får historiker ved Aalborg Universitet, Carsten Hjort Lange, til at se flere ligheder med de år, der førte op til den amerikanske borgerkrig i 1860'erne, hvor 760.000 soldater endte med at miste livet i løbet af fire år.
"Ideen om, at folk er parate til at bruge vold i forsøget på at fremme politiske mål, er ret ekstrem. Men det er noget, som er tydeligt både nu og ved begyndelsen af den amerikanske borgerkrig i midten af 1800-tallet," siger Carsten Hjort Lange, der forsker i netop den amerikanske borgerkrig, i DR-programmet Deadline.
Kan hurtigt blive endnu mere tilspidset
En ting er de to attentatforsøg på Trump, men Lange hæfter sig også ved stormen på Kongressen i 2021. Man kan nemlig ikke vurdere det nuværende politiske klima i USA uden også at bringe den dag i spil.
Det var dagen, hvor Joe Bidens valgsejr skulle formaliseres, men tusindvis af Trump-tilhængere endte med at bryde igennem politiet afspærringer til Kongressen og invadere det amerikanske politiske hovedsæde.
Derfor er Lange også nervøs for, hvad der vil ske, hvis Trump ender med at tabe valget til november.
For det kan godt være, det ikke ender i en egentlig borgerkrig med to halvdele af landets befolkning, der står overfor hinanden på slagmarken, men frygten er, at der vil være militser på højrefløjen af det politiske spektrum i USA, der er klar til at gribe til våben for at gøre mere, end der blev gjort under stormen på Kongressen.
Og hvis det sker, kan det hurtigt ende med, at situationen eskalerer.