Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hævede parkeringspriser sidste år: Nu vil byrådsmedlemmer fritage sig selv fra at betale

Udland

13/08/2024 10:59

J. Bøgen

De skal stemme om det i næste uge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad vil du sige til at blive fritaget fra risikoen for at få en p-afgift?

Det lyder som en drøm, men i den tyske by Magdeburg kan det snart blive virkelighed for en lille håndfuld indbyggere:

Byyrådsmedlemmerne.

Ifølge det tyske medie Auto Bild skal politikerne nemlig i den kommende uge stemme for at fritage byrådsmedlemmerne for betalingsparkering - og det er til trods for, at de selvsamme byrådsmedlemmer satte priserne for parkering i byen op sidste år.

Lange møder

Argumentet for, at byrådsmedlemmer skal fritages for betalingsparkering, bunder i deres arbejde.

For med lange møder rundt omkring i byen, vil byrådsmedlemmerne have en særlig parkeringstilladelse, der giver dem mulighed for at parkere, så længe møderne varer, uden risikoen for at få en afgift.

Og hvis byrådet ikke kan finde flertal for den løsning, lyder et alternativt forslag, at byrådet skal betale medlemmerne mere end de 230 euro (lidt mere end 1700 kroner), de lige nu får om måneden, så de har råd til at betale for parkering inde i byen. Som reglerne er nu, får medlemmerne dog yderligere 16 euro (ca. 120 kroner) for hvert byråds- eller udvalgsmøde, de deltager i.

Nogle vil måske mene, at byrådsmedlemmerne så kan tage bussen, toget eller cyklen for at komme til møderne, men det nægter byrådsmedlemmerne at gøre - i hvert fald efter kl. 21, og derudover mener de, det er udelukket at cykle, når temperaturen ryger under frysepunktet, siger Bernd Heynemann, der er medlem af partiet CDU i Magdeburgs byråd, til avisen Bild.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.