Foto: Sunweb

Her er danskernes nye favoritdestination: Slår både Spanien og Tyrkiet

Udland

14/04/2025 10:47

Lukas Andreas

En ny destination har indtaget tronen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ingen tvivl om, at danskerne elsker at rejse.

Hvert år drager tusindvis af danskere mod sydens varme, hvor destinationer som Spanien, Italien og Tyrkiet længe har været blandt danskernes favoritter - men nu har et helt fjerde rejsemål overtaget tronen som danskernes favorit.

Sådan skriver Sunweb i en pressemeddelelse.

For lige nu er Egypten den bedst solgte sommerdestination set i forhold til det antal rejser, der er til salg.

"Egypten kan noget særligt, også om sommeren. I Egypten får man en stærk kombination af lavere priser, eminent service, meget høj kvalitet og uendelige muligheder for både børn, kulturelle typer og dem, der vil være aktive.

Varmen er tør og behagelig i skolernes sommerferie, og tilsammen gør det Egypten til et ekstraordinært populært feriemål for danskere," fortæller Jan Lockhart, landechef i Sunweb, der er blandt de tre største rejsearrangører i Danmark.

Flere Google-søgninger på Egypten

Googles seneste travel trend analyse viser en overordnet stigning i antallet af søgninger på rejser til Egypten på over 12 % i forhold til samme tid sidste år, mens søgninger på rejser til f.eks. Spanien er faldet med 15 %.

"Verdenssituationen ser ud til at påvirke folk på den måde, at de er mere opmærksomme på pris, når de kigger på rejser. Danskerne vil stadig ud at rejse, men har et skarpere fokus på prisen, end de havde tidligere. Det er her, Egypten ligger lunt i smørhullet," mener Jan Lockhart.

Totalt rejser knapt 20.000 danskere til Egypten med Sunweb hvert år, heraf 10.000 i sommerperioden.

Mest Læste

Annonce