Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hvor længe kan en amerikansk præsident sidde? Det er nemlig mere end 2 perioder

Udland

22/07/2024 14:53

J. Bøgen

Der er endda en præsident, der har siddet i 12 år!

De fleste kender nok den amerikanske regel om, at en præsident kun kan blive valgt for to perioder á fire år. Det vil altså sige, at når en præsident har siddet på posten i otte år, så er det det.

Men det er en sandhed med en anelse modifikationer. For grænsen for, hvor lang tid en amerikansk præsident kan sidde er nemlig ikke otte år. Grænsen er 10 år.

Men til trods for den grænse, er der faktisk en præsident, der har siddet i 12 år.

10 års-grænse

Ifølge Encyclopedia Britannica siger den 22. ændring til den amerikanske forfatning, at en præsident kun kan vælges for to perioder.

Reglen blev indført så sent som i 1951, men læg mærke til ordlyden: En præsident kan kun vælges til to perioder.

Det betyder nemlig, at hvis en person bliver præsident midt i en valgperiode, så kan vedkommende faktisk sidde mere end de otte år.

Helt konkret sætter forfatningen en grænse på 10 år. Det vil altså sige, at hvis man for eksempel som vicepræsident bliver præsident halvvejs igennem en periode, kan man blive valgt ved de to efterfølgende valg, hvormed man samlet kommer op på 10 år som præsident.

Hvis vicepræsidenten i stedet bliver indsat som præsident allerede et år inde i perioden, kan vedkommende dog kun stille op til et enkelt valg. Med de tre år fra den første periode med et efterfølgende genvalg vil vedkommende have været præsident i syv år, og en ekstra periode ville altså bringe det samlede antal op på 11 år, altså over grænsen på de 10 år

Lad os tage udgangspunkt i den nuværende situation i USA: Joe Biden har været præsident i 3½ år og har annonceret, at han ikke stiller op til valgte i november alligevel.

Hvis han havde valgt at træde tilbage som præsident, ville vicepræsident Kamala Harris være blevet taget i ed, og det ville betyde, at hun ved valget i november allerede ville have siddet i et halvt år.

Men hun ville stadig kunne stille op til både valget i år og i 2028, fordi de to perioder til sammen giver otte år, og med det halve år, hun så ville have siddet i 2024, ville kun bringe totalen op på 8½ år - altså mindre end grænsen på 10 år.

Når det så er sagt, er der faktisk en præsident, der har siddet i 12 år. Det var dog inden, reglen blev indført.

Krigspræsident

Franklin D. Roosevelt blev valgt som præsident første gang i 1932, og med simpel matematisk kunnen må konklusionen lyde, at der så skulle en ny person på posten efter valget i 1940.

Men 2. verdenskrigs udvikling gjorde, at man blev enige om at lade Roosevelt blive siddende for at undgå politisk uro på hjemmefronten.

Derfor blev Roosevelt taget i ed som præsident for en tredje periode, og faktisk nåede han også at blive taget i ed for en fjerde periode.

Den sidste periode sluttede dog med hans død efter få måneder.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.