Mange har før sendt varer retur, efter de har været på online shopping, men det er de færreste, der er klar over, hvad der egentlig sker med de returvendte varer.
En myte går på, at fast-fashion giganter som Zara og Shein helt kasserer varerne.
Hos den amerikanske Amazon har man i et nyt påfund valgt at frasælge paller fulde af returvarer eller beskadigede varer til en brøkdel af originalprisen.
Princippet fungerer lidt som det, danskerne kunne møde indkøbscentret Bruuns Galleri i Aarhus, hvor der kunne købes 'mysteriepakker' tidligere på året.
En af de mest opsigtsvækkende historier kommer fra YouTuberen Jess Thorpe. Tilbage i september besluttede sig for at tage springet og købe en hel palle med returvarer fra Amazon for omkring 250 britiske pund, svarende til 2100 kroner – helt uden at have forudset, hvad den skulle indeholde.
På hendes kanal blev den store pakkelevering åbnet direkte foran seernes øjne. Overraskelsen blev næsten umiddelbar, da flere pakker blev trukket ud og afslørede en imponerende mængde forskelligartede varer.
På pallen fandtes alt fra en reol til en rutsjebane til børn og en autostol – trods det faktum, at hun selv ikke har børn.
Stemningen blev endnu mere underholdende, da flere af de modtagne pakker viste tegn på, at de var blevet åbnet, og en bogreol manglede skruer, der var nødvendige for at samle den.
Varerne havde skyhøj værdi
Jess udtrykte både begejstring og forundring over sin overfyldte stue, idet hun beskrev sit samlede indkøb til en indkøbsværdi af næsten 14.000 kroner.
Mange af hendes seer bemærkede dog, at det var meget begrænset, hvad Jess kunne bruge de mange ting til - og såede samtidig tvivl om både bæredygtighed og ansvarligheden i konceptet.