Næsten 12,5 tusinde europæere har deltaget i undersøgelsen om, hvem der er de værste billister. Foto: Shutterstock
Næsten 12,5 tusinde europæere har deltaget i undersøgelsen om, hvem der er de værste billister. Foto: Shutterstock

Skal du ud at køre i påsken? Dette land har Europas værste bilister

Udland

23/03/2024 07:06

J. Bøgen

En undersøgelse blandt 11 europæiske lande ville finde ud af, hvordan trafikkulturen egentlig står til i Europa. Og der kom nogle ret så interessante ting frem i besvarelserne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du planlægger en bilferie denne sommer, kan der være god grund til at overveje, hvor du vil hen. Ikke bare på grund af vejret, men på grund af ferielandets bilister.

Der er i hvert fald stor forskel på europæernes kørselsevner og -etikette, hvis man skal tro en undersøgelse fra marts. Her svarede 12,400 europæere på et spørgeskema fra det franske Vinci Autoroutes, der er ansvarlig for de franske landeveje.

I alt blev mindst 1000 personer i 11 forskellige europæiske lande spurgt ind til deres egne køreevner, ligesom de også skulle vurdere deres medeuropæere bag rattet. Det skriver CNN.

Og resultatet er måske ikke vildt overraskende: 79 procent af deltagerne havde en negativ opfattelse af deres medbilister, imens 97 procent af deltagerne var stolte over deres egen, fantastiske kørsel - selvfølgelig.

Hver mand for sig selv!

Polakkernes tilgang til trafikken kan vist bedst beskrives som lettere egoistisk. I hvert fald svarede 42 procent af polakkerne i undersøgelsen, at det er "hver mand for sig selv", når man er i trafikken.

Til sammenligning svarede blot syv procent af spanierne, at de var enige i det udsagn. Og en fjerdedel af briterne føler, at de er en anden person bag rettet, end de er normalt.

Undersøgelsen handlede også om nationale stereotyper, og nåede frem til, at de - ofte - har noget på sig. Kun 16 procent af italienske billister svarede for eksempel, at deres medtrafikanter var høflige, imens 14 procent af franskmændene svarede, at franske bilister er stressede.

Briterne havde det værste syn på deres landsmænd. I hvert fald viser undersøgelsen, at briterne kun mener, at det er 68 procent af deres medbilister, der overhovedet er opmærksomme i trafikken, og at mindre end halvdelen er rolige og høflige

Men hvad så med de andre lande?

Når det kommer til at vurdere andre landes bilister, er billidet imidlertid noget anderledes. Tyskerne for eksempel mener, at 30 procent af andre landes bilister er aggressive, og endnu færre er uansvarlige. Det kan også have noget at gøre med de hastigheder, der generelt køres på de tyske motorveje.

De mindst dømmende befolkninger var spanierne og briterne. Her havde "kun" 70 procent noget negativt at sige om deres medeuropæeres evner bag rettet. Det lyder måske som meget, men vent til du hører resten.

Hvis du tager til Grækenland på bilferie, skal du nok sørge for en god nats søvn og et kaffedrop direkte i armen, inden du begiver dig ud på vejene. Hele 91 procent af grækerne havde nemlig en negativ opfattelse af andre landes bilister, så de er åbenbart eksemplariske bilister i fetaens hjemland.

Men for at være fair, var det også grækerne, der var mest kritiske i forhold til deres egen, selvrapporterede "uciviliserede opførsel" i bilen. Lige omkring halvdelen svarede, at de bandede af andre bilister, dyttede, overhalede i den forkerte side af vejen og endda hopper ud af bilerne for at diskutere med andre bilister.

Grækerne var, i følge undersøgelsen, desuden også det folkefærd, der var mest tilbøjelige til at køre helt op i kofangeren på en "irriterende" bil foran dem. Så sørg for at få renset bakspejlet, inden du tager til Grækenland - eller tal til Slovakiet i stedet, da det var det land, der umiddelbart var bedst til at holde afstand til "irriterende" forankørende.

Og vinderen (eller taberen) er ...

Grækenland tager også førstepladsen for bilister, der bruger deres telefon, imens de kører. 77 procent indrømmede i undersøgelsen, at de foretager håndholdte opkald, og 83 procent svarede, at de bruger deres smartphone bag rettet. Spanierne klarede sig bedst i denne del af undersøgelsen med "kun" 62 procent af bilisterne, der bruger telefonen, imens de kører.

Det er også de græske bilister, der scorer højest i undersøgelsen, når det handler om farlig kørsel. Her indrømmede omkring en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen, at de godt kan finde på at køre for stærkt, køre over for rødt, ikke sænke farten ved vejarbejde og ikke holde sikker afstand mellem bilerne på vejen.

Men hvad tænker grækerne så om andre? Kun 20 procent af grækerne kunne finde noget positivt at sige om andre europæiske bilister, imens topscoreren i denne kategori var briterne - her kunne cirka halvdelen af deltagerne i undersøgelsen finde noget pænt at sige.

Så det europæiske folk har talt: De værste bilister i Europa er ...

Grækerne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.