Der har været snakket en del om det, men nu har vi beviserne sort på hvidt:
Alperne har oplevet et markant fald i snefaldet i løbet af de sidste 100 år.
Et nyt studie publiceret i International Journal of Climatology viser, at gennemsnitligt snefald i området er blevet 34 procent mindre fra 1920 til 2020.
Ifølge studiets ledende forsker, Michele Bozzoli, der er miljømeteorolog ved forskningscenteret Eurac, er denne udvikling særlig udtalt efter 1980, hvilket er tæt knyttet til de stigende temperaturer forårsaget af klimaforandringerne.
De faldende snefald har ikke kun indvirkning på vintersporten, som er en vigtig økonomisk sektor i Alperne, men kan også skabe problemer for lokalbefolkningen på længere sigt.
Tidligere forskning har vist, at Alperne nu oplever en hel måned mindre sne om året, hvilket påvirker både naturressourcer og landbrugets vandforsyning.
Her er man særligt hårdt ramt
I hele Alperne er snefaldet blevet reduceret, men det er især de sydvestlige skråninger i lande som Italien, Slovenien og Østrig, der mærker den største ændring.
Generelt er områder under 2000 meters højde de mest påvirkede, hvor nedbør, der tidligere faldt som sne, nu kommer som regn, på grund af de stigende temperaturer.
I de sydligere dele af Alperne er ændringerne endnu mere markante. Selv i højder over 2000 meter falder nedbøren hyppigere som regn end som sne.
Dette skaber ikke kun problemer for skiturismen, men påvirker også vandforsyningen. Sneen er nemlig afgørende for gletsjerne, som i forårsmånederne smelter og forsyner Alperne med vand. Med mindre sne krymper gletsjerne, hvilket resulterer i mindre smeltevand og kan skabe vandmangel, der påvirker landbrug og andre aktiviteter afhængige af vand.
Michele Bozzoli understreger, at "mindre sne har ikke kun indflydelse på vintersport, men også på alle aktiviteter og processer, der er afhængige af vand," og han påpeger, at dette problem ikke længere kan ignoreres i politisk planlægning af vandforvaltning.
