Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skræmmende udvikling: Rusland tæt på "forbindelse" med Taliban

Udland

28/05/2024 12:17

J. Bøgen

I samme ombæring siger den russiske premierminister, at det ikke er Taliban, der er terrorister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Min fjendes fjende er min ven.

Det gamle ordsprog har gang på gang ført til forskellige alliancer op gennem menneskets historie, og nu er der en af de mere opsigtsvækkende på vej.

Rusland er nemlig tæt på at have dannet en fuldgyldig "forbindelse" med Taliban-styret i Afghanistan.

Sådan lyder det fra viceformanden for det russiske sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, ifølge det russiske statsmedie Tass.

"USA er terroristerne"

Medvedev, som tidligere også har været russisk præsident, siger ifølge mediet, at de seneste 20 års ændringer i det geopolitiske landskab er årsagen til udviklingen.

"I begyndelsen af det 21. århundrede troede vi, at Taliban var terrorister og at amerikanerne var vores partnere i kampen mod ekstremisme. Nu er tingene anderledes," siger han.

I samme ombæring gentager han også den russiske påstand om, at ukrainerne er nynazister.

Forbindelsen er ikke endegyldigt på plads, men ifølge Medvedev "forsøger autoriteterne i det moderne Afghanistan at indgå i en konstruktiv dialog".

Tog magten på ingen tid

I 2021 blev næsten 20 års indsats i Afghanistan afsluttet, da den vestlige koalition af tropper trak sig ud af landet.

Formålet med invasionen af Afghanistan var i sin tid at fange Osama bin Laden, ødelægge al-Qaeda og fjerne Taliban-regimet, som havde støttet al-Qaeda og givet det et tilflugtssted.

Men da de vestlige tropper trak sig ud af landet, blev Afghanistan igen underlagt Talibans styre.

På rekordtid, og stort set uden modstand, indtog Taliban nemlig hovedstaden Kabul og har siden sat sig på magten.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.