Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tyrkiet blokerer Instagram: Giver ikke nogen forklaring

Udland

02/08/2024 11:21

J. Bøgen

Ser man på ugens begivenheder, er der dog en sandsynlig forklaring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tyrkiet har lukket for adgang til det sociale medie Instagram, umiddelbart uden nogen begrundelse.

Det skriver Reuters.

Det sociale medie er således utilgængeligt via computer, mens appen ligeledes skulle være blokeret.

Det har ikke umiddelbart været muligt for redaktionen at finde ud af, om blokaden også gælder turister, for eksempel danskere, i landet.

Beskylder Meta for censuer

Blokaden kommer efter den tyrkiske talsmand, Fahrettin Altun, rettede skytset mod Instagrams moderselskab, Meta.

Han beskyldte således Meta for at blokere for, at brugerne kunne udtrykke deres kondolencer efter drabet på Hamas-lederen Ismail Haniyeh, der døde under et angreb tidligere på ugen.

"Dette er censur, helt og holdent," lyder det fra Altun på det sociale medie X, der ikke har noget med Meta at gøre.

Altun tilføjer i sit opslag, at Instagram ikke har givet nogen forklaring til de brugere, der har fået deres beskeder blokeret.

Der har ikke umiddelbart været nogen kommentar fra Meta, hverken omkring blokaden eller Altuns kommentarer.

National sørgedag

Blokeringen falder sammen med, at den tyrkiske præsident, Reccep Tayyip Erdogan, har erklæret national sørgedag i Tyrkiet, netop på baggrund af drabet på Hamas-lederen.

"For at vise vores støtte til den palæstinensiske sag og vores solidaritet med vore palæstinensiske brødre er dagen i morgen (opslaget blev udsendt torsdag, red.) erklæret national sørgedag for at hylde martyriet for Ismail Hanyeh," skriver Erdogan i opslaget.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.