Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Udenrigsministeriet advarer: Hold dig fra store forsamlinger de næste 48 timer

Udland

08/03/2024 11:41

J. Bøgen

Rapporter tyder på, der er forhøjet risiko for angreb.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Først var det USA. Så var det Letland. Og nu er turen kommet til Danmark.

Hvad har de tre lande til fælles, udover at være medlem af forsvarsalliancen NATO?

Myndighederne i alle tre lande kommer med en advarsel til deres statsborgere op til weekenden.

Helt specifikt gælder advarslen borgere, og altså herunder danskere, der befinder sig i den russiske hovedstad Moskva, og det er en advarsel, der skal tages seriøst.

USA's ambassade i Rusland oplyser nemlig, at rapporter, som ambassaden overvåger, tyder på at ekstremister har planer om at udføre angreb rettet mod store forsamlinger i netop Moskva i denne weekend.

Undgå koncerter og forsamlinger

Udenrigsministeriets hjemmeside står der:

"Den amerikanske ambassade oplyser, at der er forhøjet risiko for angreb mod større forsamlinger i Moskva i denne weekend.

Undgå steder, hvor der er mange mennesker, særligt koncerter. Hold dig opdateret om den aktuelle sikkerhedssituation via medierne eller dit hotel.

Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle rejser til Rusland."

De russiske myndigheder har ikke kommenteret på situationen, ligesom det heller ikke er tydeligt, hvilke ekstremister der er tale om, eller hvorfor netop denne weekend øjensynligt er ekstra farlig.

I dag, fredag, er det imidlertid Kvindernes Internationale Kampdag, og i løbet af weekenden er der arrangeret flere arrangementer og festligheder i Moskva i anledning af dagen. Det er derfor nærliggende at kæde den mærkedag sammen med risikoen for angreb.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.