Kenyansk politi har anholdt en mand, myndighederne beskriver som en "seriemorder".
Det skriver BBC.
Den 33-årige Jamaisi Khalisia, som blev anholdt på en bar, imens han var i gang med at se finalen ved EM i fodbold, har siden indrømmet, at han har myrdet intet mindre end 42 kvinder siden 2022.
En af de myrdede kvinder skulle være Khalisias egen kone, og han skulle desuden have parteret ni af kvinderne og skjult i et lukket stenbrud, der nu bliver brugt som losseplads.
Det kenyanske samfund har været på den anden ende, siden det første af de parterede lig blev fundet fredag nær hovedstaden Nairobi.
Myrdede torsdag i sidste uge
Mohamed Amin, der er leder for Direktoratet for Kriminalefterforskning, fortæller til medierne, at Khalisia har erkent at have lokket, dræbt og skildt sig af med 42 kvindelig ved det nedlagte stenbrud.
Amin fortæller også, at det seneste mord skulle være sket så sent som torsdag i sidste uge - altså dagen før, det første lig blev fundet.
Efter at være blevet anholdt, førte Khalisia betjentene til sit hjem omkring 100 meter fra lossepladsen, og har fandt politiet en rækker beviser mod den 33-årige.
Der blev blandt andet fundet 10 telefoner, en bærbar computer, identifikationspapirer og kvindetøj.
Derudover fandt politiet også en machete, som de mener er blevet brugt til parteringen af ligene.
Ofrene er alle blevet dræbt på den samme måde og var alle mellem 18 og 30 år, fortæller politiet.
Uklart motiv
Når det kommer til et motiv for de grusomme forbrydelser, er tingene imidlertid mere uklare.
Poltitiet er stadig i gang med afhøringer af den anholdte, men der er ikke kommet noget ud om, hvorvidt Khalisia har sat ord på sine bevæggrunde.
Der er også ved at blive lavet en retsteknisk analyse af en af de telefoner, der tilhørte et af ofrene, og her blev der fundet beviser for pengeoverførsler samme dag, som kvinden forsvandt.
"Det står efterhånden klart, at vi har at gøre med en seriemorder, en psykopatisk seriemorder, uden respekt, uden værdighed og uden respekt for menneskeliv", lød konklusionen fra Amin.