Foto: Screenshot, Wolfe County Search & Rescue Team / Facebook
Foto: Screenshot, Wolfe County Search & Rescue Team / Facebook

Var uden mad og drikke i to uger: Forsvundet vandrer fundet i live

Udland

28/07/2024 15:39

J. Bøgen

Han var taget ud for at lede efter et vandfald i området.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var ikke meget håb tilbage hos de ansvarlige for redningsindsatsen, der skulle finde en 48-årig mand, der havde været forsvundet i hele 14 dage i naturområdet Red River Gorge i den amerikanske delstat Kentucky.

Det naturskønne område er kendt for sit barske terræn og tætte vegetation, hvilket gjorde redningsaktionen til en kompliceret en af slagsen.

Manden var den 5. juli taget hjemmefra, hvor han havde fortalt sin familie, at han ville på tur til området for at lede efter vandfald.

Wolfe County Search & Rescue Team satte sammen med andre redningsinstanser gang i en omfangsrig eftersøgning efter manden, hvor man har brugt helikoptere, hunde og frivillige for at gennemsøge det ufremkommelige terræn.

I lang tid var eftersøgningen uden held, men lørdag den 20. juli, på eftersøgningens sidste planlagte dag, fandt den frivillige Erik Wolterman og hans hold de første tegn på mandens tilstedeværelse.

"Vi havde ledt siden tirsdag, og de fleste af os startede dagen med, at det her skulle handle om at hente en afdød person," siger Erik Wolterman på redningstjenestens Facebook-side.

"Hjælp!"

Efter at have fulgt spor af fodaftryk og en spadserstok, hørte teamet en svag lyd. Erik Wolterman fortæller: "Så hørte jeg 'hjælp!'"

Den 48-årige mand blev fundet svækket, men i live, under en klippe på en stejl bakke. "Det første jeg sagde til den savnede var: 'Du er i sikkerhed, og vi får dig ud herfra.' Han kiggede på mig og sagde: 'Mange tak. Kan du give mig et kram?' Jeg fik tårer i øjnene og gav ham et stort kram. Jeg synes, det var det bedste kram i vores begges liv," siger en berørt frivillig Erik Wolterman.

Redningsholdet bar manden gennem det skovklædte område, inden han blev fløjet ud med helikopter af Kentucky State Police for at få akut medicinsk behandling.

Wolfe County Search & Rescue Team har delt billeder og opdateringer fra søgningen på sociale medier, men har ikke uddybet, hvordan manden var i stand til at overleve så længe uden mad og vand, eller hvordan hans tilstand var, da han blev fundet.

Kommentarfeltet på Facebook er fyldt med spørgsmål om hans utrolige overlevelse.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.