Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Borgerforslag vil ændre Ruslands navn

Ukraine

17/03/2023 08:53

J. Bøgen

Hvad synes du om forslaget?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skal Rusland stadig hedde Rusland? Ikke i følge et ukrainsk borgerforslag.

25.000 ukrainere har nemlig skrevet under på et forslag om at officielt at ændre invasionsmagtens navn til 'Moskovien', og de 25.000 underskrifter betyder, at forslaget nu officielt er landet på Præsident Volodomyr Zelenskyjs bord.

"Det spørgsmål, der rejses, kræver omhyggelig undersøgelse. Både med hensyn til den historiske og kulturelle kontekst og i lyset af mulige internationale juridiske konsekvenser," skriver præsident Volodymyr Zelenskyj på sin officielle hjemmeside.

Så nu har han sendt sagen videre til landets premierminister skriver DR.

Men 'Moskovien'? Hvor kommer det navn fra, og betyder det egentlig noget?

Ja, det gør det, men vi skal langt tilbage i historien for at finde ud af, hvad det handler om.

Et land uden betydning

Navnet Moskovien var faktisk en slags officielt navn for Rusland i perioden år 1200-1600. Det, der kendetegner det russiske land i den periode, er, at landet havde meget begrænset betydning i resten af verden.

Omvendt var ukraines hovedstad Kyiv en stor og vigtig by både økonomisk, religiøst og i forhold til viden.

Derfor er forslaget også et forsøg på at prikke til den russiske selvopfattelse, forklarer Niels Bo Poulsen, der er militærhistoriker og leder af Institut for Strategi og Krigsstyder på Forsvarsakademiet.

"Det (Moskovien, red.) har en svagt nedsættende klang. En odør af, at det er en lidt despotisk, middelalderlig stat," siger Niels Bo Poulsen til DR.

En krig i krigen

Flere russiske topfolk har været ude og kalde planen om at ændre Ruslands navn for en provokation.

Dmitrij Medvedev, der er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd, lægger ikke fingre imellem.

"Den øverste nazist i Kyiv har bedt om at få udarbejdet et svar på spørgsmålet om at omdøbe Rusland til Moskovien," skriver han på beskedmediet Telegram.

I følge militæranalytiker Niels Bo Poulsen er der et klart element af hævn fra ukrainernes side.

Han peger på, at russerne flittigt har brugt et hav af grimme betegnelser om ukrainerne, og derfor er forslaget om navneændringen en måde for ukrainerne at give lidt igen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.