Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kort afslører skræmmende plan: Sådan vil Rusland fordele Ukraine mellem 3 lande

Ukraine

06/03/2024 11:33

J. Bøgen

Det er ikke hele Ukraine, Rusland vil have for sig selv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad er egentlig Ruslands plan med invasionen af Ukraine?

Fra det russiske styre lyder det, at målet er at "afnazificere" Ukraine og beskytte det russiske mindretal i særligt den østlige del af det krigshærgede land.

Det udsagn stiller mange imidlertid spørgsmål ved, da Rusland for eksempel ikke har fremlagt troværdige beviser for, at den ukrainske top faktisk består af nazister.

Rusland har gennem hele "den særlige militæroperation", som styret kalder krigen, sagt, at Ukraine er en del af Rusland, og nu har vi fået et indblik i, hvad de russiske planer faktisk er på længere sigt.

For det er ikke kun Rusland, der skal have en bid af Ukraine.

Skal deles mellem tre lande

Under en officiel konference arrangeret af de russiske myndigheder, forklarede den tidligere russiske præsident, og nuværende premierminister og næstformand i Ruslands Sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, at "Ukraine afgjort er Rusland", og at Rusland gerne taler med sine nabolande.

Bag premierministeren hang så det kort, der har fået mange til at spærre øjnene op.

På kortet ser man, at størstedelen af Ukraine skal indlemmes i Rusland.

Et lille område omkring Kiev (Ukraines hovedstad) skal fortsat være ukrainsk.

Men her kommer så det overraskende: For ifølge kortet skal resten af Ukraine deles mellem Polen og Rumænien.

To slags grænser

Medvedev forklarede videre i løbet af sin tale på konferencen, at Rusland arbejder med to slags grænser.

Den første er den geografiske grænse, altså der hvor landets fysiske grænse er.

Den anden kalder Medvedev "den strategiske grænse", og den rækker, ifølge premierministeren, langt ud over den geografiske.

"Jo mere magtfuld en stat er, jo længere væk strækker den strategiske grænse sig," sagde han blandt andet.

Mål om at så splid?

Det er uvist, hvorfor Rusland vælger netop Polen og Rumænien som to lande, der skal have en bid af Ukraine.

Et bud på forklaringen kan imidlertid findes i listen over medlemslande af forsvarsalliancen NATO.

De 31 nuværende medlemslande tæller nemlig både Polen og Rumænien, og derfor kan det russiske kort ses som et forsøg på at så splid mellem NATO-medlemmerne, da nogle af medlemslandene altså kan se frem til at få udvidet deres territorium, hvis Rusland når i mål med sine planer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.