Foto: Kremlin.ru, CC BY 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Kremlin.ru, CC BY 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/4.0>, via Wikimedia Commons

Nordkoreas leder på vej til møde med Putin - siger alt om russernes situation, mener korrespondent

Ukraine

12/09/2023 08:34

J. Bøgen

Landene påstår, det handler om deres interne forhold, men alle ved, at det i virkeligheden handler om noget andet.

Det har været rygtet siden d. 4. september, men natten til tirsdag blev det så bekræftet af landet selv.

Nordkoreas leder Kim Jong-Un er på vej til et møde med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Faktisk skulle Jong-Un allerede være ankommet til sin destination ifølge Sky News, men dette er der dog forskellige meldinger om.

Så to af verdens mest forhadte mænd mødes altså til et møde i en tid, hvor den ene part står midt i en invasionskrig, der går alt andet end planlagt, og som nu har strukket sig over halvandet år. Derfor er det nærliggende at tro, at mødet på den ene eller anden måde vil handle om Ruslands militære situation.

Ifølge landene selv handler mødet om deres interne forhold, men ifølge stort set alle andre, i hvert fald i Vesten, er det et møde for at diskutere eventuelle våbenleverancer fra Nordkorea til Rusland.

Ifølge The New York Times forventer Nordkorea satellitteknologi, atomdrevne ubåde og fødevareleverancer fra Rusland i bytte for våben, som russerne har brug for i krigen i Ukraine.

Udstiller russisk desperation

Ifølge TV 2's Asien-korrespondent, Casper Wichmann, er der en klar grund til, at Rusland og Nordkorea ikke bare er ærlige om, hvad mødet i virkeligheden handler om.

USA har nemlig truet med yderlige sanktioner mod Nordkorea, hvis landet faktisk vælger at handle våben med Rusland.

"Vi iagttager nøje dette mødes resultat. Jeg minder begge lande om, at en våbenleverance fra Nordkorea til Rusland ville krænke flere resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd," sagde Matt Miller, talsperson for det amerikanske udenrigsministerium mandag på et pressemøde.

Men uanset, om landene vil indrømme det eller ej, er der altså konsensus om, at der i virkeligheden er tale om et møde for at forhandle en våbenaftale på plads - og det, at Rusland nu vender sig mod Nordkora, siger alt om den situation, russerne står i.

"Det siger noget om Ruslands desperation i den her krig, at man henvender sig til Nordkorea," lyder det fra Asien-korrespondenten til TV 2.

Nordkorea har tidligere solgt våben til lejesoldathæren Wagner-gruppen og Syrien på trods af massive sanktioner mod landet fra det internationale samfund. Landet er pålagt sanktioner på grund af sit atomprogram.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.