Krigen i Ukraine er røget lidt i baggrunden som følge af Israels krig med Hamas, men der er stadig voldsomme kampe i det østlige Europa.
Der er også meldinger om, at russerne vinder frem flere steder, og at ukrainerne kæmper med interne uenigheder samt mangel på materiel og mandskab.
Nu er der så kommet en dato, som flere analytikere har udpeget som et potentielt vendepunkt i krigen. D. 17. marts 2024 skal russerne nemlig til stemmeurnerne for at beslutte, hvem der skal være landets præsident.
Vladimir Putin, 71 år, har endnu ikke annonceret sit kandidatur, men alle forventer, at det sker inden længe. Hvis han, som ventet, stiller op og bliver genvalgt, vil han i så fald gå i gang med sin femte periode som Ruslands præsident.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Derfor kan det være et vendepunkt
Krigen i Ukraine, som russerne konsekvent omtaler som "den særlige militæroperation" er endt med at trække i langdrag i forhold til, hvad russerne efter alt at dømme satsede på, da de invaderede Ukraine i februar 2022.
Selvom der bliver slået hårdt ned på kritiske røster inden for Ruslands grænser, og der endda er indført fængselsstraf for at miskreditere militæret, dukker der flere og flere historier op om dele af den russiske befolkning, der er utilfredse med krigen i Ukraine.
Senest har for eksempel koner og kærester, hvis mænd er blevet sendt til fronten i Ukraine, protesteret over invasionen på det sociale medie Telegram, og der er ligeledes utilfredshed blandt mange russiske militærbloggere - deres utilfredshed skyldes imidlertid ikke det, at krigen finder sted, men at den ikke er blevet den hurtige sejr, som mange havde regnet med.
For at vende krigslykken har Rusland, ifølge efterretninger fra Det Britiske Forsvarsministerium, planer om at have hvervet 420.000 soldater til den russiske hær, inden året er omme - og det er så her, vi kommer til valgdatoen.
For hvis Putin, som forventet, bliver genvalgt som præsident, vil det kunne tolkes som en støtteerklæring til indsatsen i Ukraine, og det vil gøre det nemmere for den russiske præsident at lave en fuld mobilisering i det russiske samfund. En mobilisering, der ikke vil bare baseret på frivillighed, men derimod reel indkaldelse.
Og når Ukraine samtidig kæmper med at finde mandskab og materialer nok til at holde stand, eller slå tilbage, mod de russiske styrker, kan det ende med at give Rusland en markant overhånd på slagmarken i form af et markant overtal af soldater.
