Det drejer som om Bacardi, der er verdens største privatejede spiritusmærke. Nu er giganten blevet stemplet som international krigssponsor. Dette skridt kommer som en reaktion på Bacardis fortsatte forretningsaktiviteter i Rusland.
Bacardi har ikke kun fortsat med at drive forretning i Rusland, men de har også øget sin eksport af produkter til landet. Ifølge Ukraines antikorruptionsstyrelse har Bacardi betalt mere end 81,2 millioner kroner i indkomstskat i Rusland, ligesom de har fortsat med at tiltrække nye ansatte i Rusland.
Selvom stemplingen som international krigssponsor ikke medfører nogle juridiske sanktioner, så bruges det til at udskamme og gøre skade på de store internationale virksomhedes omdømme.
For Bacardi kommer stemplingen i kølvandet på Wall Street Journals afsløring af, at Bacardi ikke havde levet op til sit løfte om at sætte eksporten til Rusland på pause.
Bacardi Rus, der er selskabets russiske gren, importerede varer for 169 millioner dollar mellem juni sidste år og juni i år. Dette svarer til godt 1,1 milliard kroner. Bacardi Rus' indtjening steg desuden med 314 millioner dollar sidste år, svarende til godt 2,1 milliard danske kroner.
Andre store konkurrenter som Pernod Richard, som distribuerer rommen Havana Club, har forladt det russiske marked efter invasionen i Ukraine. Bacardi, der ejer populære spiritusmærker som tequilamærket Patrón og vodkamærket Grey Goose, har valgt en anden vej. Og selvom det på den korte bane er profitabelt for forretningen, så håber Ukraine med deres stempling, at forretningen på den lange bane vil blive skadet.
Dette skridt fra Ukraine kan ses som en del af en større strategi for at lægge pres på internationale virksomheder, der fortsætter med at operere i Rusland. Det er et klart signal til verden om, at Ukraine ikke vil tøve med at tage drastiske skridt for at beskytte sine interesser og værdier.