Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Zelenskyj: 3 grunde til, de næste måneder bliver kritiske i krigen

Ukraine

31/10/2023 11:32

J. Bøgen

Den ukrainske modoffensiv er både presset og i fremgang, alt efter hvor man kigger hen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Store dele af verdens øjne er rettet mod krigen mellem Israel og Hamas i denne måned, men det betyder ikke, krigen i Ukraine står stille.

Og faktisk er den mere end 19 måneder lange krig på vej ind i en afgørende fase.

I en video offentliggjort på Facebook søndag aften fortalte den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, nemlig, at de næste to måneder bliver kritiske.

"Vi forbereder os allerede på de første skridt, som er planlagt til de første uger i november. Overordnet set bliver denne november og december kritiske for Ukraine," siger han i talen.

Når præsidenten advarer om, at de næste måneder bliver kritiske, skyldes det tre årsager:

For det første er der nye forsvarspakker på vej til landet fra udenlandske støtter.

Dernæst vil der ske en "udvikling i relationerne til europæiske union". Hvad det dækker over, må tiden vise, men Ukraine har ikke lagt skjul på, at lande ønsker at blive medlem af EU så hurtigt som muligt.

Og som den sidste årsag fortæller Zelenskyj, at Ukraine forbereder sig på at ”afholde internationale events planlagt til at finde sted i Ukraine”.

Hvad betyder det?

Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, vurderer overfor TV 2, at Zelenskyjs snak om forsvarspakker til ukraine sandsynligvis hænger sammen med en række topmøder, der finder sted i midten af november.

Her mødes EU-rådet nemlig, og man har inviteret både EU-landenes forsvarsministre og NATO med til en diskussion om krigen i Ukraine. Derudover forventes der også at blive vedtaget nye hjælpepakker til det krigshærgede land.

Angående Ukraines ønske om at blive EU-medlem, vurderer Flindt Pedersen, at der nok vil komme nyt omkring det ønske inden nytår. I november bliver EU nemlig færdig med en række vigtige analyser i forhold til forberedelsen af et EU-topmøde, der så finder sted i årets sidste måned.

Et eventuelt ukrainsk EU-medlemskab kan i teorien blive afgørende for Urkaine og landets selvstændighed i sig selv, vurderer Flindt Pedersen.

HvadZelenskyj mener med ”at afholde internationale events i Ukraine”, tør Charlotte Flindt Pedersen imildertid ikke gisne om.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.