De fleste bærer deres ur på venstre håndled – og det virker så indgroet, at man næsten kunne tro, det stod skrevet i grundloven.
Men hvorfor egentlig? Og hvad siger det om dig, hvis du i stedet lader dit ur trone på højre hånd?
Svaret er både historisk og personligt – og måske en anelse stilet.
Før armbåndsuret blev allemandseje, brugte mænd lommeure. Det ændrede sig brat under Boerkrigen i slutningen af 1800-tallet, hvor britiske soldater opdagede, at det var en dårlig idé at skulle fumle efter uret i lommen midt i kampens hede.
De smækkede det derfor om håndleddet, og vupti – armbåndsuret var født.
Det var praktisk. Det var effektivt. Og som tiden gik, blev det også en markør for status og god smag.
Under verdenskrigene blev uret et livsvigtigt redskab for piloter og officerer. Og i fredstid gled det sømløst ind som mandens måske mest accepterede smykke.
Men hvorfor venstre hånd? Den enkle forklaring er, at de fleste er højrehåndede. Ved at bære uret på den modsatte hånd, undgår man at ridse det eller slå det mod dørkarme, når man gestikulerer energisk – og knappen, der indstiller tiden, sidder som regel til højre og er nemmest at betjene med højre hånd.
Alligevel vælger nogle at bære uret til højre.
For venstrehåndede giver det god mening. For andre handler det om komfort – måske irriterer kronen på indersiden af håndleddet. Og for nogle få handler det om stil. Som moderedaktør Chris Green ifølge esquire udtrykker det: “Jeg bærer uret på min højre hånd, fordi det er iøjnefaldende. Det er ikke noget, man ser tit”
Urentusiaster er enige: der findes ingen rigtige regler – kun vaner og signaler. Hvor du bærer dit ur, siger noget om dig. Ikke nødvendigvis hvad klokken er, men hvem du er.
Så næste gang du bemærker et ur på det “forkerte” håndled – overvej, om det måske bare er den rigtige hånd for den person.
