Andelen af befolkningen, der læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, er steget fra 14 pct. i 1993 til 23 pct. i 2024.
I perioden 2012 til 2024 har andelen, der læser skønlitteratur, været stabil. Andelen, der læser faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, er i perioden 1993 til 2024 steget fra 10 pct. til 14 pct.
Mellem 1987 og 1993 ses et fald for både andelen, der læser skønlitteratur (6 procentpoint) og faglitteratur (2 procentpoint) dagligt eller næsten dagligt.
Hver fjerde, der ikke læser, kan ikke koncentrere sig om læsning
40 pct. af dem, der ikke har læst eller lyttet til bøger inden for tre måneder, angiver manglende interesse som årsag. Det viser nye tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024.
De to næstmest almindelige årsager til ikke at læse er ikke at have tid (33 pct.) og ikke at kunne koncentrere sig om at læse eller lytte til bøger (28 pct.).
Til gengæld er der færre, der siger, at det skyldes, at det er svært at finde ud af, hvad de skal læse eller lytte til (12 pct.), eller at de har sproglige eller læsemæssige udfordringer (5 pct.).
Fald i andelen der læser trykte aviser
Andelen af befolkningen, der læser trykte aviser, er faldet kraftigt de sidste 12 år.
Næsten alle læste trykte aviser mellem 1964 og 2012, hvorefter andelen er faldet med 70 procentpoint til blot 21 pct. i 2024.
Fra trykte til digitale nyheder
Det kraftige fald i andelen, der læser trykte aviser, betyder ikke, at befolkningen er holdt op med at interessere sig for nyheder.
Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser, at 97 pct. har læst, lyttet til eller set nyheder inden for de seneste 12 måneder.
Mens læsningen af trykte aviser er faldet til 21 pct., benytter mange adgangen til nyheder gennem digitale medier i stedet.
77 pct. får adgang til nyheder gennem TV, pc, tablet eller smartphone, mens 46 pct. får adgang gennem radio.
