Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ordbog bliver opdateret: Nu er ord som airfryer og mental load en del af det danske sprog

Underholdning

04/08/2024 15:05

J. Bøgen

Der er i alt 45 nye ord på listen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sproget udvikler sig hele tiden, og i en globaliseret verden er det ikke så overraskende, at der sniger sig engelske ord ind i det danske ordforråd.

Men faktisk er flere af disse ord nu officielt blevet en del af det danske sprog: Dansk Sprognævn har netop opdateret sin nyordsordbog.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Sprognævn.

Både danske og engelske ord

Opdateringen indeholder ord som AI (’kunstig intelligens’), brunt værtshus (’gammeldags værtshus associeret med rygning’), doomscrolle (’søge efter nyheder om ulykke og undergang’), evighedskemikalie (’kemikalie der er svært nedbrydeligt’), mental load (’presset ved at håndtere dagligdagens, ofte usynlige, (planlægnings)opgaver i hjemmet’) og miljøhund (’hund trænet til at opspore miljøforurening’).

Ordene aftersun og DAMP er herudover blevet tilbagedateret, dvs. at redaktionen af nyordsbogen har fundet ældre eksempler på disse ord så de nu kan spores tilbage til hhv. 1968 og 1991 (mod tidligere hhv. 1990 og 1995).

Begge ord har også fået nye betydningsangivelser og eksempler. Også fedtsugning er blevet tilbagedateret (fra 1991 til 1988).

Du kan finde hele listen herunder

AI sb. kunstig intelligens
(1978)

airfryer sb. lille ovn der bruger hurtigtcirkulerende varm luft til at tilberede maden
(2010)

bodyage sb. kroppens biologiske alder og ikke den faktiske alder
(2005)

brunt værtshus sbforb. gammeldags værtshus associeret med rygning
(1997)

citizenscience sb. det at borgere hjælper med at indsamle data til forskere
(2008)

ddosDDoS fork. fjendtligt motiveret overbelastning af server
(2001)

ddos’eDDoS’e vb. overbelaste server med henblik på at få den til at gå ned
(2010)

doodle vb. bruge det digitale kalenderafstemningssystem Doodle til at lave en fælles aftale
(o. 2010)

doomscrolle vb. søge efter nyheder om ulykke og undergang
(2020) 

doomscrolling sb. det at søge efter nyheder om ulykke og undergang
(2020)

evighedskemikalie sb. kemikalie der er meget svært nedbrydeligt
(2019)

explainer sb. artikel, video e.l. der forklarer et vanskeligt stof på en mere lettilgængelig måde
(2007)

fedtfrysning sb. kosmetisk behandling med nedfrysning
(2012)

fling sb. kort seksuelt forhold
(1977)

fryseterapi sb. behandling ved nedfrysning
(1961)

frunk sb. bagagerum der er placeret i den forreste del af en bil
(2016)

generationsforurening sb. forurening som vil påvirke i generationer
(2019)

hjerteløber sb. frivillig som kan bringe en hjertestarter frem til folk med hjertestop
(2016)

hoarde vb. samle, indsamle, evt. som sygelig mani
(2010)

hoarder sb. samler, evt. med en sygelig mani for at samle og gemme på ting
(2011)

interessetid sb. overarbejde som ikke aflønnes, idét der henvises til at overarbejdet er i ens egen interesse
(1999)

interessetime sb. overarbejde som ikke aflønnes, idét der henvises til at overarbejdet er i ens egen interesse
(1993)

klæbepude sb. lille stykke blødt materiale med klæbestof på den ene eller begge sider
(1972)

kryoterapicryoterapi sb. behandling ved nedfrysning
(1961)

kærlighedslås sb. hængelås som kærestepar hænger på en bro e.l. som symbol på evig kærlighed
(2010)

kærlighedssvindel sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold
(2015)

lirens sb. (især i cykelsport) fedt, smart, rigtig i forhold til udseende og opførsel
(2000)

longevity sb. det at leve et langt og godt liv
(2023)

lsd-frimærke sb. lille stykke papir med lsd
(1997)

mankini sb. V-formet badetøjsstykke til mænd, der dækker kønsdelene og strækker sig over skuldrene
(2007)

mental load sb.forb. presset ved at håndtere dagligdagens, ofte usynlige, (planlægning)opgaver i hjemmet
(2021)

miljøhund sb. hund trænet til at opspore miljøforurening
(1977)

off limits sbforb. forbudt område
(1967)

pengehund sb. hund trænet til at opsnuse penge
(2007)

romancescam sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold
(2015)

romantasy sb. litterær genre der er en blanding af romantik og fantasy
(o. 2010)

sandwichgeneration sb. den generation der er midaldrende og både skal tage sig af børn og aldrende forældre
(2005)

scraping vb. det at skrælle et skib for værdier i forbindelse med skrotning
(1997)

seating sb. tidsrum som restaurantgæsters booking gælder indenfor
(1987)

sexpositivitet sb. opfattelse af at sex og seksualitet er sundt så længe der er givet samtykke
(2013)

situationship sb. romantisk eller seksuelt forhold der er udefineret og uforpligtende
(2021)

spekulyse sb. spekulationer der præsenteres som analyse
(2022)

spirulina sb. næringsrig blågrøn alge, der bl.a. anvendes som kosttilskud
(1971)

ulirens adj. (især i cykelsport) ufedt, usmart, forkert i forhold til udseende og opførsel
(2006)

vandsøgshund sb. hund der er trænet til at finde især lig i vand
(2019)

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.