Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock

Papegøjen "Mickey" flyttede ind i indkøbscenter: Endelig fanget efter 4 uger

Underholdning

22/10/2024 10:22

J. Bøgen

Man prøvede et hav af metoder for at lokke ham ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De sidste fire uger har en papegøje med kælenavnet "Mickey" trukket overskrifter i Australien.

Han har nemlig været fanget i et indkøbscenter i den australske storby, Sydney, og det har været umuligt at fange ham, så man kunne få ham ud.

Men nu er det endelig lykkedes, skriver The Guardian.

Miljøminister i delstaten New South Wales, hvor Sydney ligger, Penny Sharpe fortalte på et pressemøde tirsdag aften, at Mickey endelig var blevet indfanget af dyrereddere. Mickey er desuden blevet tilset af dyrlæger, og han vurderes at have det godt.

Man håber, han kan blive sluppet fri i morgen, onsdag.

Prøvede med hun-papegøje

Der har været mange forsøg på at lokke Mickey nærmere dyreredderne, så han kunne blive indfanget, og et af de mere kreative har bestået i at indsætte en hun-papegøje ved navn Old Lady Doris i håbet om, at Mickey ville søge hendes selskab.

Det så umiddelbart også ud til at lykkes, men Mickey endte dog med at trække sig, da dørene til nødudgangen blev åbnet af redderne.

Det er stadig uvist, hvordan Mickey faktisk har forvildet sig ind i indkøbscentret, men teorien er, at han er fløjet igennem en åben port i vareindleveringen.

Mickey har desuden ikke sultet under sit ophold i indkøbscentret. De ansatte har nemlig sat både mad og drikke frem til ham.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.