V, K, LA, DF og S: Vi strammer sanktioner for at borgerne forstår regler og konsekvenser

Social

17/11/2018 15:01

Nick Allentoft

Hurtigere og hårdere sanktioner samt nultolerance overfor kommuner, der skaber løsninger med borgerne er blandt fokusområderne i en ny aftale mellem regeringen, DF og S.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Det skal have mærkbare og klare konsekvenser, hvis man modtager kontanthjælp og ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale, der forenkler og skærper sanktionsreglerne. Kommunerne skal dog fortsat tage særlige hensyn til udsatte borgere i kontanthjælpssystemet."

Læs mere om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

 

Sådan lyder indledningen på en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med en ny politisk aftale.

Efter omfattende debat om borgere, der bliver klemt i velfærdsstatens systemer er Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet "enige om, at hvis man modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, skal det have mærkbare og klare konsekvenser, hvis man misbruger systemet eller uden rimelig grund ikke lever op til sine pligter.".

- Jeg er meget glad for, at regeringen har fået en bred politisk opbakning til at forenkle og skærpe sanktionsreglerne. Hammeren skal falde hurtigere og hårdere over for de ledige, der kan - men ikke vil. Men kommunerne skal tage de nødvendige hensyn til udsatte borgere, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Partierne løser med aftalen også et problem, som flere kommuner har klaget højlydt over, nemlig muligheden for at tilbyde flyttehjælp til udsatte borgere, der vil til en anden kommune. Med aftalen er det fremover tilflytterkommunen, der kan vælge at bevilge flyttehjælp.

Hovedfokus i den politiske aftale er, at komme snyd med sociale ydelse til livs. Her har Socialdemokratiet sit fokus.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu får sat hårdere ind over for syrienskrigere på kontanthjælp, og andre som snyder og bedrager. Vi skal have snyd og bedrag med skattefinansierede offentlige ydelser til livs, og vi socialdemokrater går forrest i kampen. Dem, som snyder og bedrager bryder samfundskontrakten, og derved spreder de gift for opbakningen i befolkningen til, at vi kan opretholde et anstændigt ydelsessystem for de mange arbejdsløse og udsatte, som mangler til dagen og vejen. Jeg er samtidig glad for at vi fik fjernet de regler som ville ramme de aktivitetsparate hårdest og dermed skabe en social balance i sanktionssystemet, da vi skal behandle syge og udsatte borgere ordentligt, siger socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Jahn Jensen ifølge pressemeddelelsen. 

  FAKTA: Hovedpunkter i aftalen (se hele aftalen her.)   Hurtigere sanktionsafgørelser Jo hurtigere kommunerne efter en forseelse træffer afgørelse om en sanktion, des lettere er det for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.   Færre sanktionssatser Aftalepartierne er derfor enige om at reducere de nuværende 80 satser med fire faste sanktionssatser    Pligt til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri   Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten Aftalepartierne er enige om, at borgere, der får nedsat hjælpen som følge af sanktioner, ikke må kompenseres ved at modtage mere boligstøtte.    Udvidet og forenklet brug af skærpede rådighedssanktioner Aftalepartierne er enige om at forbedre kommunernes muligheder for at give skærpede sanktioner ved manglende rådighed. Kommunerne får derfor mulighed for at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion allerede, når borgeren har fået én afgørelse om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af personens rådighedsforpligtelse (anden gang borgeren får en sanktion for diverse forseelser).   Tæt opfølgning på brugen af sanktioner, herunder overfor udsatte borgere For aftalepartierne er det afgørende, at kommunerne skaber den nødvendige balance: Borgere, der kan tage et job og deltage i en aktiv indsats mv., skal sanktioneres, hvis de uden rimelig grund ikke gør det. Det er helt centralt for opbakningen til velfærdssamfundet. Aftalepartierne er samtidigt særligt opmærksomme på udsatte borgere, og at kommunerne derfor tager de nødvendige og særlige hensyn i forbindelse med sanktioneringen af aktivitetsparate modtagere af hjælp.   Krav om jobsøgning og frist for at joblogge Aftalepartierne er enige om, at kommunerne ved den første samtale med jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, får pligt til at indgå en aftale om jobsøgningsaktiviteterne.    Rimelige grunde for udeblivelse skal tænkes ind ved tilbud Aftalepartierne er enige om at afskaffe den udtømmende liste med rimelige grunde, så kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud skal tage højde for - og angive - hvilke rimelige grunde borgeren har til ikke at tage imod tilbud. Dermed vil borgeren fra start få en indsats, som pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.   Klare rammer for udvidet partshøring af aktivitetsparate Reglerne om udvidet partshøring af aktivitetsparate skal i praksis realiseres af hensyn til borgernes retssikkerhed. Aftalepartierne er derfor enige om at præcisere regelsættet for, hvad der er en tilstrækkelig indsats fra kommunens side for at komme i personlig kontakt med en aktivitetsparat borger. Her må der ikke være tvivl eller rum for fortolkning.   Ydelsesstop for indsatte Udbetaling af sociale ydelser skal ophøre ved frihedsberøvelse.   Videreførelse af lufthavnstilsynet   Forenklet vejledning Aftalepartierne er enige om at forenkle tilrettelæggelsen af kommunernes vejledningsindsats både i forhold til indhold og omfang. Det skal ske ved, at kommunen: altid ved den første henvendelse om hjælp skal drøfte og gennemgå vejledningen med borgeren på en måde, så borgeren forstår sine rettigheder og pligter
  • skal sikre sig, at borgeren har forstået sine rettigheder og pligter
  • skal sikre, at den skriftlige vejledning udleveres til borgeren ved første henvendelse, og at vejledningen tillige sendes til borgeren
  • skal sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for borgeren hvert halve år
  Velfungerende it-understøtning Aftalepartierne er enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe mellem Beskæftigelsesministeriet og KL, som får til opdrag at sikre it-implementeringen af det nye sanktionssystem.   

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.