Velfærdsstaten: en succes uden formål

Ledelse

26/08/2013 14:45

Freja Eriksen

Velfærdsstaten er født uden et klart formål, men med en ambition om, at undgå oprør og konflikter i befolkningen. Det siger professor Ove Kaj Pedersen, der er kommet i centrum siden finansministeren har henvist til professorens bog om konkurrencestaten.

“Formålet med Velfærdsstaten findes ikke, og de mange, der tales om, er opfundet i bakspejlet. Men Velfærdsstaten har aldrig handlet om et humanistisk menneskesyn. Det har i første omgang handlet om at undgå revolution, oprør og konflikter, og i næste omgang om at sikre arbejderne en række grundlæggende rettigheder i fællesskabet.”

Det pointerer professor Ove Kaj Pedersen, CBS, der for to år siden præsenterede begrebet Konkurrencestaten i den danske debat, og dermed hældte benzin på debatten om velfærdsstatens fremtid.

Tirsdag præsenterer Goodwill Ambassador Corps et oplæg til en ny dansk samfundsmodel, og aktualiserer debatten om konkurrencestaten yderligere. Gruppen består af danske erhvervsledere med base uden for Danmark - og dermed solid indsigt i andre samfundsmodeller. Ambitionen er, at “debatoplægget vil inspirere landets ledere til, i samarbejde med en bred kreds af interessenter, at formulere en ny og forbedret landemodel for Danmark,” skriver arrangørerne i invitationen.

Dermed kommer velfærdens fremtid til debat, og så falder det naturligt, at spørge professoren, hvordan det hele begyndte.

“Vi skal tilbage til Grundloven i 1849, hvor man indførte forsørgelsesgarantien i det, der i dag er paragraf 75 i Grundloven. Den handlede - og handler stadig - om underkastelse. Der er ingen tvivl om, at enhver enevældig konge var himmelvid angst for revolution. For at undgå det, indførte man regler om underkastelse for mennesker, der ikke kunne opretholde deres eget eksistensgrundlag. Man blev så at sige tvangsudskrevet til arbejde,” fortæller professoren. Han peger på, at den solidaritet og rettighedstilgang, der fylder meget af debatten i dag, først kom med Socialreformen i 1933 og Staunings regeringer i årene efter krigen.  

“Stauning begyndte at gøre op med underkastelsesprincippet, og bruge solidariske grunde, menneskesyn og rettigheder. Men vi har aldrig fritaget den enkelte dansker for arbejdspligt. Vi får med grundloven friheden til egen forsørgelse, men ikke friheden til ikke at lave noget,” siger Ove Kaj Pedersen, der ser netop arbejdspligten som helt central for den danske udgave af velfærdsstaten.

“Vi ville næppe have fået den velfærdsstat, vi har i dag uden den arbejdspligt. Det er noget helt særligt for Danmark,” siger Ove Kaj og fremhæver 30’ernes dybe krise og efterfølgende Anden Verdenskrig som helt central for udvilklingen af velfærdsmodellen.

Kulturpolitisk projekt

“Velfærdsstaten skal ses som et kulturpolitisk projekt, mere end som et fordelingspolitisk projekt. Som udgangspunkt efter Anden Verdenskrig blev der tænkt ”aldrig mere Auswitch,” aldrig mere det samfundsamæssige kollaps, som skabte grundlaget for hvad der skete under Anden Verdenskrig. Det har været et dannelses- og uddannelsespolitisk projekt at immunisere befolkningen mentalt mod ismer,” siger Ove Kaj Pedersen, der kalder projektet en succes.

“Det er dér, den stores succes er. At formå at bygge en økonomisk politik, en keynesiansk efterspørgselspolitik, der tager toppen og bunden af konjunkturerne, samtidig med, at der er et kulturpolitisk projekt. Det går ud på at skabe en holdningsmæssig sammenhæng og den sociale baggrund  for den sammenhæng, og en fordelingspolitik, der fjerner overklassen og fjerner underklassen, og gør alle til en mellemklasse, der er garanteret en livsindkomst, så ingen laver desperate mentale bevægelser,” siger professoren, der godt nok kalder projektet en succes, men samtidig er bekymret over udviklingen.

Udfordring ligger i reformeringen

“Det kan godt være, at man nu har glemt 30’erne og målet om at undgå, at det sker igen. Men vi har ingen alternativer, for velfærdsstaten har helt grundlæggende været en succes. Man har løftet uddannelsesniveauet, fået en højere beskæftigelsesgrad, øget befolkningens kompetencer, forlænget levetiden,” påpeger Ove Kaj og opfordrer til at stå på fortidens succes, når man kaster sig over fremtidens velfærdsmodeller.

“Danmark er på trods af mange problemer en succeshistorie og et laboratorium for velfærdsstaten. Den succes bygger på, at der blev lavet et politisk kompromis meget tidligt, så de konfrontationer, vi ser i andre lande, ikke er indbyggede i den danske velfærdsstat og muliggør et opgør med den. Den store udfordring består derfor i, hvordan vi reformerer velfærdsstaten. Indtil nu har vi brugt 40 år på at forsøge at løse problemer legitimt. I mellemtiden har velfærdsstaten med stor succes destrueret arbejder og kapitalklasserne og skabt en stor mellemklasse,” siger professor Ove Kaj Pedersen.

Tiden er ifølge Goodwill Ambassador Corps kommet til at sende fremtidens velfærd til debat. Tirsdag vil gruppen af erhvervsledere med base uden for Danmark præsentere et oplæg for fremtidens danske samfundsmodel.  

 

Mest Læste

Annonce