Foto: Shutterstock

Barn nægtet mad i vuggestue: BUPL og Venstre reagerer

Velfærd

09/04/2021 10:52

LTT

Igår kunne DenOffentlige.dk bringe nyheden om Nadia Maria Løfgren-Grandings oplevelse i hendes datters daginstitution. Sagen var den, at hendes datter var blevet nægtet et måltid med begrundelsen; coronarestriktioner. Personalet måtte ikke røre madpakken, og den lille pige kunne ikke i en alder af halvandet år selv pakke sin madpakke ud. Pigen måtte derfor sidde og se på de andre spise deres madpakker, mens hun intet fik. (Læs artiklen her)    Historien har skabt stor debat, også omkring hvorvidt der er tolket på coronarestriktionerne, om det er et enkeltstående tilfælde, eller om det er hensigtigten, at børn selv i en alder af blot halvandet år skal kunne åbne sin egen madpakke.    BUPL: Det må ikke ske DenOffentlige har talt med formand Elisa Rimpler, BUPL (Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund), som gør det klart, at alle børn selvfølgelig skal have den nødvendige hjælp, og det er det pædagogiske personales vigtigste opgave. Som pædagogisk personale kan og skal man ikke undgå at være tæt på børn, selv på trods af coronarestriktioner, og det er en del af det arbejde pædagoger har løftet gennem hele coronakrisen. Alle forældre skal kunne stole på, at alle børn får deres behov dækket, men også krammes og trøstes, når der er behov for det.    Elisa Rimpler gør det også klart, at hun ikke kender detaljerne i den pågældende sag eller forholdene i den enkelte institution, men fortæller, at BUPL netop har kæmpet for ordentlige forhold for børn og pædagoger under hele krisen. Et tilfælde, hvor et barn ikke får mad, må ikke ske, og derfor er det så vigtigt, at man minimerer brugen af løse vikarer, der ikke har den fagprofessionelle dømmekraft, der kræves af fastansatte. Hun understreger vigtigheden af, at forældre skal føle sig trygge ved at aflevere deres børn, og at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der i den enkelte institution er de nødvendige og kvalificerede ressourcer til at løfte opgaven.   Venstre vil stille ministeren til ansvar  DenOffentlige.dk har været i kontakt med Venstre, og Ellen Trane Nørby, Venstres børne- og undervisningsordfører fortæller, at hun netop har rejst sagen. Ellen Trane har til ministeren stillet følgende spørgsmål:   ·         Mener ministeren, at det er acceptabelt, at et halvandet år gammelt barn gik en hel dag i vuggestue uden at få en bid mad, fordi mængden af forskellige Corona regler efterhånden skaber så meget forvirring og usikkerhed, at det i nogle tilfælde medfører massive svigt af børn og unge.   ·         Ministeren bedes redegøre for de præcise Coronaregler på børneområdet, herunder redegøre for hvilke regler, der kan give anledning til overfortolkning i en sådan grad som det er sket i jf. artiklen https://www.bt.dk/samfund/vred-mor-min-1-aarige-datter-fik-ikke-mad-i-vuggestuen-fordi-hun-ikke-kunne-aabne. Ministeren bedes også redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at indskærpe reglerne og sikre at der fremover ikke sker sådanne fejl.   Hvorvidt der er tale om et enkeltstående tilfælde, en ufaglært vikar eller tolkninger på coronarestriktioner må stå hen i det uvisse, indtil ministeren Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har forholdt sig til spørgsmålene.  

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.