Dokumentarprogrammet på TV2 sætter fokus på private leverandører på hjemmehjælpsområdet og Kolding Kommune, hvor en række virksomheder er gået konkurs. Men ifølge DI, der organiser en række store private plejefirmaer, giver programmet et skævt billede af virkeligheden.
OPS - Få overblik her
''Det er forkert, når TV2 programmet giver et billede af, at konkurserne skyldes, at de store virksomheder tryner de små. Erfaringerne fra landets kommuner er derimod, at de store virksomheder kun vinder under 30 pct. af de udbudte opgaver. Langt hovedparten af opgaverne går altså til mindre virksomheder.'' siger Mette Rose Skaksen, branchedirektør, DI.
Det er kun to år siden, at kommunerne begyndte at udlicitere opgaver på hjemmehjælpsområdet, og derfor er det, ifølge Mette Rose Skaksen, for tidligt at lave konklusioner omkring konkurserne, som TV2 programmet fokuserer på.
''Det er alt for tidligt at konkludere endeligt på årsagerne til de seneste konkurser i ældreplejen. Det er kun to år siden kommunerne begyndte at lave udbud på hjemmehjælpsområdet, og derfor er samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne stadig ved at finde formen'' understreger hun og fortsætter.
''Størrelsen på de virksomheder, der leverer hjemmehjælpen, er langt hen ad vejen uinteressant. Det afgørende er, at virksomhederne er specialiserede inden for ældrepleje og leverer en god kvalitet til borgerne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne fokuserer på kvaliteten, og ikke bare prisen, når de indgår aftaler med private virksomheder,'' siger hun.
For at nedsætte risikoen for konkurser har DI følgende fire anbefalinger:
Kvalitet:
Kommunerne bør i langt højere grad fokusere på kvalitet, når ældreplejen sendes ud i fri konkurrence. Ved at lade private virksomheder konkurrere om at levere den højeste standard, er kommunerne med til at fostre et marked af professionelle og veldrevne virksomheder, som kan være med til at løse den økonomiske udfordring, kommunerne står over for på ældreområdet.
Økonomisk formåen:
For at mindske risikoen for konkurs, bør kommunerne stille de nødvendige krav til virksomhedernes økonomiske formåen – eksempelvis krav til virksomhedernes soliditet og egenkapital. Dermed kan kommunerne sikre sig, at konkurrencen om at levere ældrepleje foregår mellem virksomheder med en robust økonomi, mens virksomheder, som er i risiko for at komme i økonomisk uføre, frasorteres.
Garantistillelse:
Kommunerne bør ligeledes kræve en økonomisk garanti af plejevirksomhederne. En garantistillelse er et udtryk for virksomhedernes kreditværdighed. Samtidig kan garantibeløbet udløses til at håndtere uforudsete udgifter i tilfælde af en konkurs. En garanti vil betyde dyrere tilbud, til gengæld øger den trygheden for borgerne, medarbejderne og kommunen.
Beredskabsplan:
Endelig bør kommunerne i samarbejde med plejevirksomhederne formulere en beredskabsplan til at håndtere en eventuel konkurs. Planen skal beskrive, om kommunen eller andre virksomheder overtager plejeopgaven, hvordan borgerne informeres, og om medarbejdere overdrages til kommunen eller en anden virksomhed. På den måde skal kommunerne ikke starte fra bunden, hvis en konkurs opstår samtidig med, at de ældre vil kunne få en hurtigere hjælp.
Baggrundsfakta:
DI har gennemgået alle udbud af hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje), der er gennemført i kommunerne siden april 2013. Gennemgangen viser, at store virksomheder vinder mindre end 30 pct. af opgaverne, jf. figuren nedenfor.
