Nordiske teenagere er hverken generte eller tilbageholdende, men vil meget gerne lære hinanden at kende.
Det er en af erfaringerne i projekt ”Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU)”, som afsluttes med en bogudgivelse og konference den 11. september, om de fire fagområder, som projektet har omhandlet.
De nordiske nabosprog har længe indgået som en del af pligtstoffet for modersmålsundervisning i Sverige, Danmark og Norge.
Stort potentiale for faglig merværdi
Det giver næsten sig selv, at der findes et stort potentiale for at skabe faglig merværdi gennem grænseoverskridende undervisning, når det drejer sig om faget modersmål. Samspillet på tværs af landegrænserne handler jo i bund og grund om at kommunikere med hinanden, og til det bruger vi vores sprog.
Men så enkelt har det ikke været i praksis, og undervisning i nabosprogene har længe levet som et ganske isoleret fagområde – måske ligefrem en sur pligt. Derfor er det heller ikke overraskende, at det faglige udbytte har været begrænset.
1000 elever og 150 lærere har deltaget
- ”I det nordiske GNU-projekt viser nogle af erfaringerne, at der med nye teknologier er håb forude”, fortæller GNUs projektleder, Karsten Gynther, forskningsprogramleder, fra University College Sjælland.
Projekt GNU har fra 2011 til 2014 etableret nye grænseoverskridende samarbejder mellem 9 nordiske skoler og 30 skoleklasser. Over 1.000 elever, 150 lærere, 15 skoleledere og over 25 professionsforskere fra Norge, Sverige og Danmark har deltaget i projektet.
Initiativtager til projektet var Roskilde Kommune, mens leadpartner i projektet var University College Sjælland fra Danmark, og Høgskolen i Buskerud og Høgskolen i Vestfold fra Norge var koordinerende partnere.
Projektet blev medfinansieret af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond (ERUF) gennem EU’s program for Interreg IVA Öresund-Kattegat-Skagerrak.
”Hvad forener undervisning i modersmål?"
Skoler og klasser har i fællesskab planlagt og gennemført fælles, grænseoverskridende undervisning i fagene: Modersmål, science/naturfag, historie/samfundsfag og matematik understøttet af nye teknologier.
Bogen om GNU-projektet, der udkommer i september, vil omhandle interviews og cases fra alle fire områder. Som eksempel indenfor faget modersmål, ser Torben Sebro, lektor på University College Sjælland, synet på nabosprogene som et isoleret fagområde som noget af det mest centrale, der skal gøres op med. Torben Sebro har været GNU-projektets forskningskoordinator i modersmål.
- Noget af det, vi har beskæftiget os med at undersøge, er, hvad der forener modersmålsundervisningen i Norge, Sverige og Danmark. I alle tre lande arbejder man med de samme områder – fx litteratur, konkrete genrer, kortfilm og oplæsning – og udfordringen har været at beskrive, hvordan vi kunne være fælles om det, man under alle omstændigheder skulle arbejde med i de respektive lande, fortæller han.
Elever udvekslede lydfiler via Wikispaces
Et eksempel på et af GNU-projektets grænseoverskridende undervisningsforløb har handlet om nordisk kortprosa. Her læste elever fra både Norge, Sverige og Danmark tekster op på deres egne sprog, optog det på lydfiler og udvekslede det med hinanden via Wikispaces.
En af de vigtige overvejelser, der er brug for i de virtuelle læringsforløb er, hvordan der vælges mellem synkrone undervisningsforløb – hvor eleverne mødes virtuelt her og nu i forskellige platforme – eller asynkrone undervisningsforløb, hvor noget fx optages og anvendes i et mere struktureret forløb.
”Teenagerne finder hurtigt kommunikationsformer, som lærerne knapt nok kender eksistensen af”
For elevernes vedkommende er der, trods de forståelsesmæssige vanskeligheder, størst interesse for den synkrone kommunikation. Faktisk er interessen så stor, at en del af Torben Sebros forventninger om tilbageholdenhed og generthed blev gjort til skamme.
- ”Ikke mindst blandt teenagerne er nysgerrigheden for at tale sammen stor, og mange af eleverne udvikler hurtigt nye strategier for, hvordan de kan kommunikere sammen gennem en kombination af billede, lyd og en række supplerende kommunikationskanaler, som lærerne knapt nok kender eksistensen af. Set ud fra et socialt perspektiv skaber de synkrone løsninger rammerne for en god udveksling mellem eleverne, som gerne vil vide noget om naboernes musiksmag, interesser og identitet”, fortæller Torben Sebro.
Set fra et rent fagligt perspektiv fungerer de asynkrone metoder dog bedre. Her kan forløbene struktureres og styres mere optimalt, og der går ikke lige så lang tid på pludseligt opståede problemer, sproglige vanskeligheder og samtale om alt mulig andet end det faglige indhold. Som faglærer er det let at blive bekymret over, at der bruges for lang tid på det sociale, og desuden er det for læreren lettere at bevare kontrollen over undervisningen, når der arbejdes asynkront.
”Det er vigtigt at have forståelse for elevernes lyst til at lære hinanden at kende”
- Der er mange balancer at forholde sig til, når det kommer til det synkrone i forhold til det asynkrone og det faglige i forhold til det sociale. Jeg tror, at det er meget vigtigt at have forståelse for elevernes lyst til at lære hinanden at kende. I stedet for at holde meget fast i et logisk forløb med en fast, logisk progression, skal man være klar til undervejs at justere balancen mellem det faglige og det sociale. For man er nødt til at kende noget til hinanden, når man skal arbejde sammen, siger Torben Sebro.
I praksis handler det dog ikke om at være for eller imod den ene eller den anden metode. De bedste løsninger ligger i at finde det rette mix mellem asynkrone og synkrone forløb. Fx kan elevernes lyst til at lære hinanden bedre at kende, og faglærens fokus på det faglige indhold, kombineres ved at lade eleverne producerer korte film om deres skole eller by som en indledende opgave, inden der åbnes op for den direkte dialog. På den måde kan asynkrone opgaver være med til at skabe bedre rammer omkring synkron undervisning.
Artiklen er et uddrag af en længere artikel, der bliver bragt i bogen om GNU-projektet, der udkommer i forbindelse med projektets afslutningskonference i Roskilde den 11. september.
Yderligere oplysninger:
- Læs mere om projekt ”Grænseoverskridende Nordisk Undervisning” på www.projektgnu.eu
- Læs mere om og tilmeld dig afslutningskonferencen den 11. september i Roskilde
Kontakt:
- Karsten Gynther, forskningsprogramleder, University College Sjælland, tlf.7248 1085, [email protected]
- Torben Sebro, lektor, University College Sjælland, tlf. 7248 1011, [email protected]
