Alle taler om det – men for få gør noget ved det. Ambitionerne og visionerne fejler ikke noget, hverken blandt politikere, offentlige ansatte eller private leverandører, men hvor langt er vi egentlig nået siden OPS stafetten startede den 3. februar 2011? Hvad er det vi egentlig taler om og hvad er vores fokus, når vi benytter udtrykkene OPP, OPI og OPS – for ikke at nævne ordet velfærdsteknologi? Er disse begreber blevet ”det nye sorte”, hvor der fokuseres på, hvordan de bruges strategisk bedst muligt når puljen som Folketinget har bevilliget for at sikre vores velfærdssamfund, skal fordeles, suppleret med private leverandøres profilering - frem for at tænke og have fokus på innovative løsninger, der virkelig kan være med til at redefinere vores velfærdsmodel?
Proaktivt slår reaktivt
Zealand Care blev netop etableret som et OP Samarbejde mellem flere offentlige og private interessenter, der alle have et fælles udgangspunkt - et defineret idé- og forretningsgrundlag. At nå dertil krævede, trods forskellige indgangsvinkler og incitament til at indgå i samarbejdet, at parterne havde samme fokus og mål. Formålet var at samarbejde om en mere effektiv distribution af hjælpemidlerne, frem for at hver kommune og amt stod for hver deres indkøb og distribution. Dette udgangspunkt skabte både innovation i form af bl.a. it-systemer, forbedret logistik, større effektivitet og gav samtidig økonomiske besparelser for det offentlige. Efter kommunesammenlægningen og etableringen af regionerne ændrede indkøbsmønstret sig og Zealand Care måtte tilpasses de nye markedskonditioner. Her var dialogen med det offentlige altafgørende og netop gennem dialog blev én af Zealand Cares nye forretningsplatforme udarbejdet. Hvidovre Hospital havde et defineret behov – men hospitalet var åben for en anderledes løsningsmodel. Fordelen for Hvidovre Hospital var en reduktion af deres omkostninger, øget fleksibilitet og frigivelse af ressourcer. For Zealand Care blev den nye løsningsmodel startskuddet til at ”kigge” ind ad og med fokus på sine kerneydelser skabe en fleksibel forretningsplatform, der bevirker at vi i dag kan agere hurtigere på ændringerne i markedskonditionerne og -behovene. Processen lærte os ligeledes, at en reaktiv tilgang ofte bringer ofre – hvorfor vi som strategi har valgt at være proaktive både med kerneydelserne og innovative tiltag, der tager udgangspunkt i vores kompetencer. Denne strategi kan kun lykkes gennem dialogen.
Kigger vi i et større perspektiv er det største og ældste OP Samarbejde imidlertid symbiosen mellem den privates sektors indtjening og den offentlige sektors udgift. At bibeholde den danske velfærdsmodel, kræver at begge parter kan overholde deres del af aftalen – noget den demografiske udvikling sætter under stadig stigende pres. Det er ikke nok at tænke traditionel forretnings- eller produktudvikling og kalde det velfærdsteknologi eller OPI, OPP eller OPS. Men det er desværre ofte dér vi havner, når begreberne ikke er definerede – så tager vi netop udgangspunkt i det kendte og vi havner i en reaktiv i stedet for en proaktiv rolle. Noget alt for mange, innovative, mindre virksomheder både lider og bukker under for.
Sænk paraderne
Vores erfaringer viser, at den åbne dialog ofte skaber nye ideer, samarbejds- og arbejdsmodeller, netop fordi der tages udgangspunkt i et defineret behov og en fælles nysgerrighed/vilje til at udfordre den kendte løsning på behovet. Det kræver mod fra det offentlige om at turde prøve noget nyt og vilje hos de private leverandører til at ændre/tilpasse nuværende forretningsmodeller. Alternativet er ofte at parterne fastholder hinanden i ”status quo”.
Vi er nået længere, dialogen er blevet bredere, der er og bliver indgået samarbejder på tværs af den offentlige og private sektor. Vi mangler lige de sidste tiltag for at komme helt i mål. Derfor er det utrolig vigtigt at:
- skabe en fælles referenceramme og forståelse for hvad der tales om, når OPI, OPP, OPS og velfærdsteknologi omtales
- der defineres nogle krav fra politikerne, som forpligter begge parter både før, under og efter et udviklingsprojekt med offentligt tilskud
- parterne ”sænker” paraderne og indgår dialog uden tanke for dem og os – men tænker VI, det vil også medvirke til hurtigere beslutningsprocesser
- give plads til at kompetencer kommer i spil – også selvom kompetencerne findes i andre brancher end dem man normalt henvender sig til – det er her innovationen ofte opstår
Så Zealand Cares strategi er den samme, som da vi blev etableret for knap 20 år siden – fokus på dialogen, fokus på at skabe fælles referencerammer, fokus på gensidigt samarbejde og fokus på hvad er målet for alle parter.
Stafetten går til Rikke Vestergaard
OPS debatteres konstant i samme spor, der handler om at få mere, mens en række aktører ude i praksis rent faktisk leverer mere og bedre OPS hele tiden. Her sidder Kolding Kommunes kommunaldirektør Rikke Vestergaard på begge stole. Hun er topleder i en kommune, der praktiserer OPS forbilledligt og samtidig medlem af Regeringens ROPS (Rådet for Offentligt Privat Samarbejde), der har etårs fødselsdag om kort tid, men har gjort meget lidt væsen af sig. Jeg vil gerne høre Rikke Vestergaard hvordan hun oplever forskellen på den nationale debat og den praksis, der bedrives i virkeligheden.
