Gør op med ejerskabet til de offentlige ydelser

Der er så megen god vilje, konstruktive mennesker og en overflod af gode erfaringer på området for offentligt-privat samarbejde. Alligevel oplever både offentlige og private aktører gang på gang, at debatten skyder knive ind i samarbejdet. Små stik, der hele tiden påvirker og præger os alle og skygger for et enormt potentiale for såvel samfund som borgere.

Med tak for at Aalborg Kommune sender OPS-stafetten til Attendo vil jeg benytte anledningen til at opfordre til et opgør. En kamp mod ejerskabsfølelsen til de velfærdsydelser, som det offentlige leverer til borgerne. Tænk hvis vi rettede fokus på borgernes reelle interesser, frem for at balancere mellem hensynet til sine offentligt ansatte medarbejdere og velfærden for borgerne.

Det er korrekt, som Aalborg skriver, at samarbejdet omkring deres udbud af hjemmepleje er gået rigtig fint. Vi har haft en god dialog, fundet fornuftige løsninger på de udfordringer vi har mødt undervejs og inspireret hinanden konstant til at løse opgaverne bedst muligt, så borgerne får den bedst mulige hjemmepleje. Tak til Aalborg Kommune for den tilgang.

Polarisering er gift for samarbejdet

Attendo har været i Danmark i over 18 år. Ja, de fleste år uden at tjene penge, men det er en anden historie, som du kan se forklaret nærmere her.

Vi er her stadig, fordi vi tror på, at borgerne er bedst tjent med valgfrihed, og vi gerne vil levere den på ældreområdet.

Vi er her også, fordi politikerne i årevis har fastholdt ønsket om, at gøre plads til private leverandører på ældreområdet.

Sidste år faciliterede vi på Folkemødet meget konstruktive debatter mellem de centrale aktører, og også der bekræftede alle deltagere, at konkurrence er sundt, private aktører velkomne og samarbejde vigtigt.

Derfor undrer det mig, at den offentlige debat antager ideologisk karakter, og jeg må minde om, at den offentlige debat præger hverdagen. En offentlig debat, der er fyldt med mistænkeliggørelse, foragt og ideologisk magtkamp generer både kommunernes og vores muligheder for et godt samarbejde.

Det gør reelt også velfærden dyrere, fordi vi alle må indbygge risikoen for at blive hvirvlet ind i et ideologisk opgør, hvor der skal bruges betydelige ressourcer på selvforsvar. Det kostede eksempelvis Attendo flere hundrede tusinde kroner, at DR i efteråret valgte at anklage os alene på et moralsk grundlag opfundet af journalisterne.

Mange debattører ser ud til at glemme, at det allervigtigste er, at borgeren får en tryg og stabil hjemmepleje. Det er rigtigt, at en privat virksomhed skal tjene penge, men lad mig understrege, at hele præmissen for at kunne det er, at vi leverer en god og tryg hjemmepleje og reelt får muligheden for det. Det første er vores opgave, og det er vores konstante fokus. Det sidste er en udfordring, når private aktører mistænkeliggøres og tages som gidsler i en ideologisk magtkamp.

Rammer alle

Det er urimeligt over for borgere og medarbejdere på ældreområdet, fordi den offentlige debat på den måde også mistænkeliggør vores medarbejdere. Det rammer alle. Fra borgerne, der skal have ydelser leveret over medarbejderne, der skal levere dem, til os, der skal få samarbejdet til at fungere. Debatten smitter af på stemningen og præger samarbejdet i hverdagen. Det øger i sidste ende prisen på den velfærd alle er enige om, at borgerne har krav på.

Det rammer også medarbejdere, der skal overdrages fra den kommunale hjemmepleje til ansættelse i Attendo eller en anden privat leverandør. De bliver præget med skræmmebilleder fra debatten og deres tillidsfolk kan piske en stemning op frem for at bidrage til et godt forløb for deres kolleger. Jeg forstår ikke, at en stor fagforening som FOA med Dennis Kristensen i spidsen hellere pisker stemning op end han varetager interesserne for sine fagprofessionelle medlemmer, som kan være både offentligt og privat ansatte.

I den praktiske hverdag møder vi også særlige udfordringer. Vi har eksempelvis oplevet, hvordan nogle visitatører direkte modarbejder valget af private leverandører, som deres egen arbejdsgiver har inviteret indenfor. Visitatørerne er naturligt nok mere kolleger med deres kommunalt ansatte hjemmeplejere end med deres kolleger i de private virksomheder. De er samtidig gatekeepere for informationen og påvirkningen af de borgere, der skal tilkendes velfærdsydelser.

Derfor er der mange tabere, når denne gatekeeping tages lidt for personligt.

Borgerne, som snydes for ordentlig information og reelle valgmuligheder. Kommunen og dens politikere, der bliver modarbejdet af deres egne medarbejdere samt virksomhederne, der i værste fald må lukke og overlade borgerne til en ny leverandør.

Jeg forstår ikke, at politikere hellere taler ind i en polariseret debat end de varetager deres egne borgeres - og vælgeres - interesser. Jeg kan forstå, hvis en kommune fravælger konkurrenceudsættelse, men ønsker man at invitere private samarbejdspartnere indenfor er det vel rimeligt, at man taler ordentligt om dem?

Gennem vores mange år i Danmark har vi mødt forskellige former for chikane alene fordi vi er en privat virksomhed. Der er ingen vindere på den tilgang.

Det handler om borgerne

Mange aktører taler ofte som om den offentlige sektor har ejerskabet til offentlige velfærdsydelser. Til alt der kommer fra velfærdssystemet. Sådan er det jo ikke. Det er borgerne, der har ejerskabet. Det er først og fremmest borgerne, det handler om. Derfor vil jeg opfordre til et opgør med denne ejerskabsfølelse for velfærdsydelserne.

Vi kan diskutere vækst, arbejdspladser og konkurrenceudsættelse herfra og til velfærdsstatens forfald men vi kan også rette fokus på det, det hele handler om. Nemlig tryghed, valgfrihed og effektivitet i driften af velfærdssamfundet.

Så bliver samarbejdet mellem offentlig og privat sektor også meget bedre.

På det grundlag sender jeg stafetten videre til direktør Michael Stisen fra Arkil. For også på det kolde vej og park område sker der spændende ting, og Arkil er en af de virksomheder, der har solide erfaringer i samarbejdet med den offentlige sektor.