Fremover skal lægen søge om enkelttilskud på vegne af de 93.000 mennesker med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger som eksempelvis Ozempic, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem.
Det har Medicintilskudsnævnet netop anbefalet til Lægemiddelstyrelsen i et nyt forslag til tilskudsændringer for diabetesmedicin, der ikke er insulin.
”Det er en utrolig skuffende afgørelse, og det mener vi på vegne af de 93.000 mennesker, som anbefalingerne kommer til at ramme som en mavepuster. Medicintilskudsnævnet har simpelthen valgt at overhøre en stor patientgruppe, som nu kan se frem til at skulle deltage i et historisk stort eksperiment med deres behandling”, siger forskningschef Tanja Thybo i Diabetesforeningen.
Ifølge Tanja Thybo tages de mange mennesker med diabetes som gidsler i et tovtrækkeri om prisen på GLP-1-analoger mellem myndigheder, lægemiddelindustri og parallelimportører.
”Og det er ganske enkelt tarveligt. Diabetesforeningen opfordrer derfor parterne til at finde en løsning, hvor så stor en gruppe menneskers behandling ikke sættes på spil”, siger Tanja Thybo.
Massivt pres på almen praksis
Med de nye anbefalinger skal de praktiserende læger på ny gennemgå behandlingen af alle de personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger. Det har både Diabetesforeningen og de praktiserende læger advaret imod.
”Hvis de nye anbefalinger bliver fulgt, vil lægge et massivt og unødigt bureaukratisk pres på vores læger med genansøgning af 93.000 menneskers tilskud – i et sundhedsvæsen, hvor alt for mange allerede nu ikke kan komme til lægen. Og beslutningen risikerer også at skabe ulighed i sundhed, fordi der kan kræves gebyr for genansøgning af tilskud. Vi bakker fuldt op om, at samfundets midler bliver brugt, hvor de skaber mest værdi, men netop derfor mener vi, at der ikke bør bruges en masse værdifulde ressourcer på at skrive og behandle ansøgninger om enkelttilskud, når en læge allerede har vurderet, at behandlingen er den bedste for patienten”, siger forskningschef Tanja Thybo.
Af de 93.000 danskere, der i dag tager GLP-1-analoger, behandles over 51.000 samtidigt med enten insulin eller SGLT-2-hæmmer. Det vil sige, at mindst halvdelen må vurderes at være indenfor målgruppen for at modtage enkelttilskud.
Hertil kommer alle de, der har afprøvet andre lægemidler inden opstart af GLP-1-analoger eller har andre samtidige sygdomme eller følgesygdomme eller meget forhøjet blodsukker.
Med det store antal patienter, der lever op til kravene for enkelttilskud, må det forventes, at de administrative omkostninger vil være store, uden at der medfølger en økonomisk besparelse i udgifter til medicin.
Vil beholde tilskud til nuværende patienter
Lægemiddelstyrelsen skal nu, på baggrund af Medicintilskuddets anbefalinger, træffe den endelige beslutning om, hvorvidt tilskuddet til GLP-1-analoger automatisk skal væk.
Diabetesforeningens mener, at alle med type 2-diabetes, der allerede behandles med en GLP-1-analoger i dag, skal have lov til at beholde medicinen med tilskud.
”Vi opfordrer Lægemiddelstyrelsen at rette op på Medicintilskudsnævnets manglende evne til at lytte og nævnets valg i forhold til at ignorere mennesker med diabetes, uligheden i sundhed og den bureaukratiske byrde, det lægger på almen praksis. Vi har fuld tillid til, at lægerne med guidelines fra faglige selskaber, er de bedste til at vurdere den enkeltes behandlingsmæssige behov. Derfor skal tilskuddet bibeholdes for personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem”, siger Tanja Thybo.
Efterspørger stadig en grundig analyse
Medicintilskudsnævnets nye anbefalinger er blandt andet blevet til på baggrund af data fra recepter tilbage fra 2022, der sætter spørgsmålstegn ved, om for mange får GLP1-analoger uden, at anden medicin er afprøvet først.
Her vurderes det, at 11 procent i 2022 har fået tildelt GLP1-analoger uden at have prøvet anden medicin inden – og det er den eneste data, som ligger til grund for indstillingen trods adskillige opfordringer fra blandt andet Diabetesforeningen om at tilvejebringe et mere grundigt datagrundlag.
Eksempelvis har en tredjedel, der får konstateret type 2-diabetes allerede udviklet følgesygdomme ved diagnosetidspunktet, og GLP1-præparater har positiv effekt på både sænkelse langtidsblodsukker og følgesygdomme.
Diabetesforeningen efterspørger derfor stadig, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse, hvor det undersøges nærmere, hvem der tager lægemidlerne i dag, og inddrager informationer om langtidsblodsukker, følgesygdomme og risiko for sygdomme for at kunne komme med anbefalinger på et oplyst grundlag.
