Meritlærer er en vej uden om uddannelsesloftet

Velfærd

30/06/2017 09:59

Professionshøjskolen Absalon

Uddannelsesloftet er en udfordring for dem, der ikke har lyst til at vente de obligatoriske seks år på at tage en ny uddannelse på samme niveau. Men er man fx pædagog og vil læse til lærer, kan man gøre som Mette Veilmark.
Når man som pædagog arbejder på en skole, er det ikke helt usædvanligt, at man får lyst til at blive lærer.  For 25-årige Mette Baltser Veilmark opstod interessen, da hun et par år tilbage arbejdede på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg, hvor hun fik lysten til at rykke helt frem i lokalet og hjælpe eleverne til at blive knivskarpe fagligt. 

UCSJ University College Sjælland

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

“Jeg er jo pædagog i forvejen og specialiseret i at arbejde med det menneskelige og det sociale, så hvis jeg også blev lærer, så ville jeg også have det faglige aspekt med, så det blev en drøm, som jeg ville forfølge”, fortæller Mette Veilmark, som i første omgang fik arbejde som uuddannet lærer på sjette klassetrin.

Men hun vidste godt, at hun havde brug for flere kompetencer, så hun valgte for et års tid siden at indlede forhandlinger med sin leder om at få betalt en meritlæreruddannelse. Meritlæreruddannelsen er nemlig en betalingsuddannelse, men for en skole, der mangler uddannede lærere, kan det være en god forretning at sende lærerne af sted på den betingelse, at de arbejder færre timer - og selv betaler den tid, som de bruger på uddannelsen. 

For Mette Veilmark blev uddannelsen bevilget på den betingelse, at hun planlægger at blive på skolen efter endt uddannelse.

“Jeg blev utrolig glad for den besked, for nu har jeg mulighed for at arbejde som lærer de timer, som jeg kan nå, samtidig med, at jeg studerer”, siger Mette Veilmark, der ikke har børn og familie endnu, og derfor har god tid til at studere. Hun venter, at uddannelsen - i bedste fald - vil tage fire år, fordi hun kan få meritoverført dele af sin hidtidige teoretiske og praktiske erfaring.   Glad for uddannelsen I dag - et år efter studiestart - er Mette Veilmark blevet utroligt glad for meritlæreruddannelsen hos UCSJ og de medstuderende, der ofte har erfaring ligesom hende selv. Hun læser fagene som e-læring, hvilket typisk medfører, at de medstuderende også har erfaring som lærer. 

- Jeg synes, at det er dejligt, at vi kan bruge vores praktiske eksempler i dagligdagen at arbejde ud fra”, siger Mette Veilmark, der foreløbig har valgt dansk og religion som “Undervisningsfag”, mens de øvrige specialiseringer endnu ikke er besluttet.

Da uddannelsen bl.a. bygger på arbejde i studiegrupper, er Mette Veilmark i gruppe med studerende, som hun har valgt ud fra, hvem der studerer de samme fag som hende, samt hvem hun kommunikerer godt med. Det har medført, at hun har fået nogle rigtigt dygtige studiekammerater.

“Det er ikke så svært, for når et nyt fag begynder, så mødes man på e-lærings-indkald fredag og lørdag, hvor det viser sig, hvem man taler godt sammen med”, siger hun. 

Mette er glad for, at der på UCSJ´s e-læringsuddannelse er en kombination af fysisk fremmøde og virtuel undervisning.

“Det er let at diskutere opgaverne via mail, telefon og Skype, og når delopgaverne er defineret, så kører vi jo bare på. Som regel fungerer det rigtigt godt”, siger Mette Veilmark, der oplever, at der er en god selvjustits i grupperne i forhold til disciplinen.

“Hvis en medstuderende er syg eller har et problem i en kortere periode, så tager de andre en større bid af opgaven, men så skal man senere levere noget ekstra”, siger hun.   Godt med to uddannelser For Mette Veilmark er uddannelsen en rigtig god måde at få teoretisk viden på, og hun nyder sine studiedage, hvor hun sidder og arbejder intenst med opgaverne. 
“Det er utroligt motiverende at arbejde med meritlæreruddannelsen, når jeg hele tiden kan relatere til udfordringer i det daglige. Det er helt klart den bedste måde at studere på, for når jeg er færdig, så har jeg ikke bare en læreruddannelse i bagagen. Jeg har også brugt min viden i praksis og denne kombination mellem teori og praksis gør mig dygtigere, så jeg glæder mig rigtigt meget til at blive færdig og have både formelle kompetencer som pædagog og som lærer i bagagen”.  

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.